Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har siddet siden 2014. Hun er cand. soc. i virksomhedsledelse og har tidligere arbejdet som konsulent i en faglig organisation. Rina brænder især for arbejdsmarkeds- og socialpolitik og sidder i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. Her kæmper hun blandt andet mod social dumping, velfærdsnedskæringer og uretfærdige handelsaftaler. Rina blogger om EU-politik og arbejdet i EU-parlamentet. Hendes foretrukne skydeskive er de store virksomheder og EU-lederne, som hun mener lukker øjnene for de problemer, borgerne oplever i deres hverdag.
HERNEDE I EU er der fuld fart på tankerne om at udvikle EU til en egentlig forbundsstat.
Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sagde i sin årlige State of the union-tale, at han gerne vil have en fælles EU-præsident og en fælles EU-finansminister.
Juncker og resten af toppolitikerne i Kommissionen har også flere forslag, der skal sikre endnu mere ensretning af medlemslandenes økonomier. Blandt andet vil de gøre finanspagten til egentlig EU-lov. Det er den pagt, der i Danmark er udmøntet gennem budgetloven, der lægger lofter over udgifterne i kommuner og regioner, noget som mange ansatte og brugere i velfærden mærker konsekvenserne af hver dag. Hvis den gøres til EU-lov betyder det, at et land ikke kan løsrive sig fra pagten igen, når det først har tilsluttet sig.
SAMTIDIG ER EU OGSÅ i fuld gang med at opbygge det, der mere og mere ligner en egentlig EU-hær.
23 lande har allerede indgået aftale om tættere militært samarbejde og mere oprustning. Og Rådet og Kommissionen har fremlagt planer om, at der nu skal laves operationelle EU-kampgrupper med en fælles kommandocentral i Bruxelles.
Endelig har lederen af det store tyske socialdemokratiske parti SPD, Martin Schultz, direkte sagt, at han gerne ser et Europas Forenede Stater inden år 2025. Og dem der ikke vil acceptere en ny EU-forfatning, de må forlade unionen helt.
TROMMERNE BULDRER med andre ord derudaf for mere forbundsstat og mindre selvstændighed til medlemslandene.
Jeg synes, at udviklingen er dybt bekymrende.
Både fordi, det betyder, at vi flytter helt afgørende beslutninger væk fra borgerne og fra vores folkevalgte politikere og over i hænderne på et EU, der er langt mindre demokratisk. Husk, at alle de vigtige beslutninger i EU kommer fra Rådet og Kommissionen, der ikke er direkte valgt – os i Parlamentet har ikke ret til at stille forslag.
Men også fordi det binder os til at føre en helt bestemt politik på de områder, som unionen overtager. EU er ikke en neutral størrelse, som man kan forme politisk, som man ønsker. Traktaterne binder medlemslandene til en række rammer, for eksempel om at opruste og øge militær-budgetterne år for år, eller om en økonomisk politik, der næsten uvægerligt fører til nedskæringer.
Tankerne om Europas Forenede Stater er et meget alvorligt angreb på vores demokrati og selvstændighed.
EU står ved en helt afgørende skillevej, og mens Juncker og de andre top-politikere taler om mere og mere EU, har Storbritannien valgt at gå helt ud. Den vej kan vi også gå!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.