Edris Qasimi er født i Afghanistan og har haft en opvækst gennem tre verdner fra Kabul over Teheran til det kolde nord. I Danmark har han de sidste 11 år været en engageret debattør om dansk politik herunder især Danmarks udenrigspolitik i Mellemøsten. Som tidligere redaktør for et studieblad på SDU, elev i Politikens kritikerskole, redaktionsassistent på TV2 og ikke mindst som nuværende researcher hos UgebrevetA4 vil Edris skrive om dansk indenrigs- og udenrigspolitik, religion, multikulturalisme og ikke mindst terror og krig.
For nyligt offentliggjorde Berlingske og TV2 nogle opgørelser, som afslørede lange og besværlige ansøgningsprocedurer hvad angår refusion af udenlandske sundhedsregninger. Det har medført kritik af den blå sygesikringsordning.
Berlingske kunne afsløre, at omkring 6.000 danskere siden 2014 har søgt om refusion hos Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne, hvor sagsbehandlingen kan være besværlig, og ventetiderne ofte er meget lange. Der har også været eksempler på, at lande i Sydeuropa overhovedet ikke accepterer det blå EU-sygesikringsbevis og kræver fuld betaling for behandlinger. Det har frustreret mange danskere, som forståeligt nok kræver en mere gennemskuelig og nemmere ordning.
MEN KRITIKKEN af den blå EU-sygesikring stopper ikke her. For der er nemlig en anden fodnote ved denne ordning, der gør, at en stor del af folk med flygtningestatus i Danmark ingen sygesikring har i Europa, selvom de har lovlig opholdstilladelse og betaler fuld skat.
Da det blå sygesikringsbevis afløste det gule kort for danskere på ferie i Europa, betød det, at flygtninge, som har fået asyl efter udlændingelovens paragraf 7.2 og 8.2 ikke har ret til sygesikring i Europa. Det er kun konventionsflygtninge, der er tildelt asyl efter paragraf 7.1 og 8.1, der kan erhverve sig det blå sygesikringsbevis og derved sygesikring i Europa.
Hvorvidt man havner i den ene eller den anden paragraf kan være en svær juridisk afgørelse, og det er nok de færreste, der har en idé om, hvilken asyllov, de hører under. Jeg har gennemgået Udlændingestyrelsens rapporter om tildelt asyl og opholdstilladelser siden begyndelsen af 1990'erne, og man kan se, at der siden '92 er tildelt omkring 57.000 opholdstilladelser efter paragraf 7.2, 8.2 eller humanitære opholdstilladelser. Disse mennesker står i dag uden en europæisk sygesikring og risikerer at få kæmpestore sygehusregninger, når de er på ferie, selvom de på lige fod med andre betaler skat i Danmark.
MAN KAN RETTE kritik på to punkter i forhold til denne politik. Først og fremmest har der ikke været nogen form for debat eller oplysning om dette særlige forhold. Da ordningen blev gennemført, har man på intet tidspunkt nævnt de tusindvis af flygtninge, som mistede deres adgang til europæisk sygesikring.
Det andet og for mig at se åbenlyse kritikpunkt er, hvorfor man har lavet denne fodnote og frataget en bestemt gruppe af mennesker i samfundet deres ret til sygesikring. Flygtninge anses for at være de absolut fattigste mennesker i Danmark. Mange af dem er måske stadig i gang med at lære sproget, under uddannelse, arbejdssøgende eller ansat i lavtlønnede jobs.
Jeg kan hverken se nogle form for logik eller retfærdighed i denne politik og håber derfor at man i forlængelse af Berlingske og TV2's dækning af problemerne omkring den blå sygesikring også gør politikerne opmærksomme på dette problem.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.