Fredag i sidste uge blev Bille August gift med Michelle Liebetrau.
Det foregik med en storstilet kærlighedsfest på Restaurant Lumskebugten, skriver billed-bladet.dk.
Den 76-årige filminstruktør og hans 46-årige brud strålede ifølge mediet af kærlighed på deres store dag, hvor de var omgivet af flere medlemmer af den nærmeste familie.
- Det handler om lykke. Vi mødtes for et par år siden, og vi har tænkt over, hvor vi skulle bo, og så videre. Vi besluttede at bo i Danmark, og nu er vi endelig blevet gift. Det er smukt. Det er dejligt. Jeg er meget glad, siger Bille August til ugebladet, mens Michelle Liebetrau sætter triumf på.
- Vi kunne ikke være lykkeligere.
Allerede to dage efter vielsen satte den Oscar-vindende instruktør sig på et fly mod Rom.
Her arbejder han lige nu på sin kommende film "Me/You".
Det er femte gang, Bille August er blevet gift.
Instruktøren har således været gift fire gange før og har i alt otte børn med fem forskellige kvinder.
Bille August var først gift med Annie Munksgård Lauritzen, derpå Masja Dessau og siden den svenske skuespiller og instruktør Pernilla August, som han dannede ægtepar med mellem 1991 til 1997.
I 2012 giftede han sig med skuespillerinden Sara-Marie Maltha efter 10 år som par.
De blev skilt i 2023.