Britney Spears er vant til skandaler omkring sig, og nu skal hun håndtere endnu en af slagsen.
Hendes eksmand – og far til sine to børn – er nemlig aktuel med en ny bog, hvor han bestemt ikke lægger fingrene i mellem.
I ”You Thought You Knew” fremsættes den ene anklage mod superstjernen efter den anden – blandt andet at hun skulle have taget kokain samtidig med, hun ammede parrets børn. Det skriver adskillige internationale medier.
Kevin Federline var gift med Britney Spears fra 2004 til 2007, og står hans ord til troende, var frøken Spears børneopdragelse mildest talt alternativ. For eksempel skulle hun have slået sin ene søn, Preston, mens den anden – Jayden – fik serveret skaldyr, selv om han led af allergi. I et raseriudbrud skulle hun også have råbet, at hun ønskede både Federline og sønnerne døde.
Britney Spears repræsentanter kalder dem ”grundløse og skadende”.
Det er ingen hemmelighed, at Britney Spears har levet et kaotisk liv. Faktisk så voldsomt, at hendes sønner blev fjernet fra hende. De blev dog genforenet op til jul for et par år siden.