Selvsikker som altid vækker Nicklas Bendtner opsigt i England med sin spådom om fremtiden.
"Inden for fem år vil jeg være topscorer i Premier League og være kendt som en verdensklasseangriber. Tro mig, det vil ske," siger han til avisen The Guardian og fortsætter.
"Når jeg ser på andre spillere og sammenligner mine egne evner, så kan jeg ikke se nogen som helst, der tyder på, at det ikke vil ske."
Bendtner, der i weekenden måtte lade sig udskifte i første halvleg mod lokalrivalerne fra Tottenham, har været kritiseret for ikke score nok. Men det påvirker ikke den 21-årige stjerne in spe.
"Jeg forstår ikke hvorfor, nogen sætter spørgsmålstegn ved mig," siger han.
Og den der ler sidst, ler bedst, konstaterer Bendtner:
"Jeg er sikker på, at folk vil sige 'hvad snakker han om?'. Men som jeg har gjort før, og som jeg vil gøre igen, så vil jeg i den sidste ende sidde og grine af de mennesker, når jeg har nået mine mål."