Havde han bare tacklet situationen så elegant som den tyske målmand Jens Lehmann, der under en Champions League-kamp måtte gå i skjul bag en reklamesøjle og hælde vandet var kartoflerne, var hans billede måske ikke gået verden rundt.
Men nu florerer en video med den engelske målmand Paul Gothard i stor stil på nettet.
For da Paul Gothard, der er målmand for Auckland City, under en kamp om 5. pladsen i VM for klubhold pludselig blev tissetrængende, så han hverken behov for at bede om tissepause eller søge ly til at vande græsset.
I stedet satte han sig på knæ i feltet - og pissede i bukserne med et saligt smil, som om det var det mest naturlige at gøre, skriver eb.dk. Derefter rejste målmanden sig blot op op og rettede lidt på bukserne, før han var klar til at spille videre.
Auckland vandt i øvrigt kampen 3-2 over det congolesiske hold TP Mezembe.
Og Jens Lehmann har for en god ordens skyld sagt, at han ikke var ude at tisse, men for at rette lidt på sin skridtbeskytter.
Se selv tissetrolden i stillesiddende action her.