Onsdag aften skal Bayern München forsøge at avancere til kvartfinalerne i Champions League i fodbold.
På hjemmebane får det tyske storhold besøg af ukrainske Shakhtar Donetsk i returkampen i 1/8-finalen. Det første opgør i Ukraine endte 0-0.
Bayern-keeper Manuel Neuer lægger ikke skjul på, at et exit til tyskerne vil være en katastrofe.
- Vi har altid den pligt at komme videre, især i begyndelsen af knockout-fasen. Hvis vi ikke gør det, er det fatalt, siger den tyske verdensmester ifølge dpa.
Bayern må til returkampen klare sig uden sin spanske midtbanestyrmand Xabi Alonso. Den 33-årige tidligere Real Madrid-og Liverpool-spiller blev udvist i Ukraine og har derfor karantæne.
Det forventes, at Alonsos plads på den defensive midtbane overtages af den tyske verdensmester Bastian Schweinsteiger, så helt skidt ser det ikke ud for værterne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.