Astronomer har opdaget to enormt fjerne og umådeligt gamle galakser, som hidtil har ligget skjult bag et slør af kosmisk støv. De har derfor været usynlige for vores teleskoper indtil nu, hvor vi har fået teknologien til at se dem.
Og det kan faktisk vise sig, at mellem 10 og 20 procent af alle universets tidlige galakser ligeledes kan være skjult bag kosmisk støv, konkluderer astronomer i et nyt studie, ifølge Videnskab.dk.
– Vores opdagelse viser, at op mod hver femte dannede galakse i det tidlige univers måske mangler på vores kosmiske landkort, fortæller lektor Pascal Oesch fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.
Disse skjulte galakser, som er 13 milliarder år gamle, kan være den manglende ingrediens i vores forståelse af det, astronomerne kalder ‘det kosmiske daggry’.
Det kosmiske daggry fandt sted i det tidlige univers og det var her, de første stjerner og galakser blev til og lyste universet op, siger astrofysiker Maximilian Stritzinger, som har set på studiet for Videnskab.dk.
Indtil videre har vi nemlig ikke kunnet finde nok galakser til at forklare, hvor al energien i det kosmiske daggry kom fra.
– Det er et stort skridt fremad, hvor de har været i stand til at identificere en potentiel ny kilde, som kan forklare denne uoverensstemmelse mellem, hvad vi observerer, og hvad vores modeller forudsiger, uddyber Maximilian Stritzinger, som er lektor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.
Modsat det gennemsigtige og stjernespækkede univers, vi kender i dag, hvis lys vi kan se overalt på en klar nattehimmel, var universet for 13 milliarder år siden dækket af en altomfattende tåge af hydrogen-molekyler, der opslugte alt synligt lys og gjorde det unge kosmos uigennemsigtigt.
Over de næste mange hundrede millioner år begyndte de første stjerner at blive født, som med tiden blev til de første galakser - det kosmiske daggry.
Galakserne lyste så stærkt og afgav så meget energi i form af ultraviolet stråling, at det 'brændte' igennem hydrogen-tågen - en proces, som kaldes reioniseringen.
Der er bare ét problem: Astronomerne kan ikke finde nok af disse galakser til at forklare reioniseringen.
Og det er her, de støvskjulte galakser spiller ind. Astronomerne bag studiet fortæller netop, at der kan have været op mod 25 procent flere galakser i det tidlige univers, end vi troede.
Det kan være nok til at bidrage med meget af - hvis ikke al - den krævede energi til reioniseringen, som tidligere har manglet fra regnestykket, siger Maximilian Stritzinger til Videnskab.dk.
– Det er rigtig fedt, fordi det udfylder ligesom det her hul i vores forståelse, uddyber han og fortsætter:
– De (astronomerne, red.) er nødt til at finde flere af disse kilder, men i fremtiden vil de formentligt være i stand til at fortælle præcis, hvor meget disse galakser bidrager til den kosmiske reionisering. Måske bidrager de præcis nok. Det vil tiden vise.
Astronomerne kommer ikke til at skulle løfte denne opgave med ALMA alene. De kommer til at få hjælp fra astronomiens store fremtidshåb, James Webb-rumteleskopet.
– Næste skridt er at identificere de galakser, vi har overset, for der er langt flere, end vi troede. Og her bliver James Webb-rumteleskopet et kæmpe skridt fremad, siger Pascal Oesch i pressemeddelelsen og fortsætter:
– Det bliver meget mere følsomt og kan undersøge længere bølgelængder, så vi burde kunne se disse skjulte galakser langt nemmere.
Hvis alt går efter planen, bliver James Webb-rumteleskopet, efter mange forsinkelser, sendt i kredsløb om Jorden 18. december 2021. Med sit kæmpe spejl og nye teknik kan superteleskopet lave meget mere detaljerede observationer end forgængeren Hubble.
Banebrydende projekt: NASA vil forsøge at ændre banen for en asteroide
Hvorfor er der sorte huller i galaksernes centre?