Fagbevægelsen skal gå langt videre end blot at sikre løn og arbejdsmiljø. Fremover skal arbejderne bekæmpe klasseskel og ulighed.

Sådan lyder meldingerne fra fagbevægelsens mastodonter, når man beder dem se bort fra den igangværende lønkamp, og i stedet fortælle, hvad de mener bliver arbejdernes kamp det næste årti.

»Det er klart, at vi skal aldrig slippe vores kerneområde, som er løn og arbejdsvilkår. Men ud over det, vil den vigtigste kamp være hele ligestillingsaspektet, som rækker langt videre end den konflikt, som kører nu,« siger LO s formand Harald Børsting.

Han henviser til en omfattende Hvidbog om social ulighed , der blev fremlagt på LO s kongres i oktober sidste år. Af den fremgår, at Danmark har fået 64.000 flere fattige mellem 1995 til 2004, og at stadig flere udsatte børn får sværere ved at få en uddannelse.

»En af fagbevægelsens centrale roller bliver at holde den ulighed op for det politiske system, for den handler ikke kun om social arv, men også om centrale velfærdsgoder som uddannelse, bolig, sundhed og så videre,« siger LO-formanden.

Lige levetid

Formand for fagforbundet FOA er helt enig.

»Jeg tror overskriften for de kommende år bliver De lige muligheders årti . Fagbevægelsen har for længst sikret nogle basale livsvilkår, men det betyder ikke, at alle har lige muligheder. En af de mest fundamentale former for ulighed er, at din sociale status bestemmer din levealder. Derfor skal vi have gjort op med ulighed i forhold til uddannelse, lønniveau og placering i samfundet og med skjult diskrimination på grund af køn, etnisk baggrund, religiøs overbevisning, politisk holdning og seksuel orientering,« siger han.

Uddannelse er afgørende

En af de vigtigste veje til at bryde den negative sociale arv er uddannelse, som der er bred enighed om bliver helt afgørende i de kommende år. Og der skal sættes tidligt ind, siger formand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen:

»Børn, hvis forældre klarer sig dårligt, skal have de allerbedste vilkår. De skal støttes i daginstitutionerne, i skolerne og støttes i at komme i gang med en uddannelse.«

For egocentriske

Bliver skellet mellem klasserne ikke nedbrudt skrider grundlaget for den danske aftalemodel, mener Metal-formanden.

»Bliver vi for egocentriske, vil mange vælge kollektivet fra – også det faglige. Sker det i stor udstrækning, forsvinder argumentet for at lade arbejdsmarkedets parter aftale, hvilke forhold der skal gælde,« siger Thorkild E. Jensen.

Mangler hænder

FTF-formand Bente Sorgenfrey peger på rekruttering som en af fremtidens største udfordringer, især inden for sygepleje- og pædagogområdet.

»De ansatte løber ekstra stærkt lige nu, fordi de ikke har kolleger nok. Det problem vil fortsætte helt frem til 2019, så vi er meget optagede af, hvordan vi får skabt nogle arbejdsvilkår, der trækker nye til og får folk til at blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet,« siger Bente Sorgenfrey

Også SF s formand, Villy Søvndal, peger på rekrutteringen som det absolut største problem.

»Kan man ikke sikre kernearbejdskraften, krakelerer velfærdssamfundet. Så det er det vigtigste slagsmål i mit hoved,« siger Villy Søvndal, der i øvrigt også gerne ser fagbevægelsen slå et slag for at skabe flere grønne arbejdspladser på virksomheder, der arbejder med eksempelvis klimateknologi.

»Det er der, fremtidens arbejdspladser ligger. Men det kræver også, at regeringen går forrest i arbejdet med at fremme klimateknologi,« siger han.