Den 36-årige Aqua-forsanger er ikke flov over at vise sin krop frem, og i den norske udgave af modemagasinet Elle viser hun stort set alt, hvad hun har at byde på.
Det er i forbindelse med Barbie-pigens nye karriere som skuespillerinde, at nøgenbillederne er blevet taget. Lene Nystrøm er i gang med optagelserne til en norsk krimiserie, hvor hun spiller overfor Nikolaj Lie Kaas.
"Jeg har faktisk aldrig været så glad for mig selv, som jeg er nu. Og det har nok noget med alderen at gøre. Jeg føler mig tryggere ved mig selv," siger Lene.
Det skriver seoghoer.dk.
Den smukke nordmand afviser dog ikke, at hun godt kunne finde på at få lidt hjælp til at holde skønheden intakt. For nogle år siden indrømmede hun at have fået lavet silikonebryster, og eventuelle skønhedsoperationer i fremtiden er ikke utænkeligt.
"Jeg vil ikke afvise, at jeg vil få ordnet rynkerne i ansigtet lidt, hvis jeg synes, at det bliver nødvendigt i fremtiden," siger Nystrøm. Men indtil videre holder stjernen sig smuk ved at dyrke motion og spise sundt.