Umiddelbart efter at Applelancerede sine planer om den nye iPhone i tirsdags, lægger Cisco Systems nu sag an imod Apple for at benytte navnet iPhone.
I 2000 fik Cisco rettighederne til navnet iPhone. Cisco lancerede sin egen udgave af iPhone, som er baseret på IP-telefoni, den 18. december 2006. Med Apples lancering af sin iPhone er der altså to iPhones på markedet, og det er én for meget ifølge Cisco. Derfor har man lagt sag an imod Apple.
I forhandlinger
Apple og Cisco har ellers ligget i forhandlinger om navnet lige op til Appels lancering af sin iPhone i tirsdags.
»Cisco gik ind i forhandlingerne med Apple i god tro, efter at Apple gentagne gange bad om Ciscos tilladelse til, at bruge navnet iPhone,« siger Ciscos senior vice-præsident Mark Chandler.
Cisco forventede at Apple ville underskrive en licensaftale, inden lanceringen at Apples iPhone. Men Apple mener imidlertid ikke, at Cisco kan forhindre Apple i at benytte navnet iPhone.
»Der er allerede flere firmaer der bruger navnet iPhone, til deres Voice over Internet Protocol (VOIP) produkter. Vi er det første firma nogensinde, som bruger iPhone-navnet til en mobiltelefon, og hvis Cisco vil udfordre os på det, er vi meget sikre på, at vi vil sejre,« udtaler Apples talsmand Alan Hely.
Hvis ikke de to parter kommer til enighed om rettighederne til navnet iPhone, inden Apple sender sin iPhone på gaden i USA, vil Cisco altså trække Appel i retten. Apples iPhone skal ifølge planen komme til Danmark i slutningen af 2007, men måske under et andet navn end iPhone.