Folkekirken, elektroniske bøger og tegneseriefiguren Cirkeline. Det er de tre emner, som Mette Bock (LA) har været i samråd om, siden hun for to uger siden blev udnævnt som ny kultur- og kirkeminister.
Mette Bocks første uger som minister er dog langt fra usædvanlige.
En ny opgørelse fra Folketinget viser, at der var næsten 50 procent flere samråd i folketingsåret 2015/16 end året før.
Det skriver Kristeligt Dagblad fredag.
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), kalder udviklingen fra 603 til 891 samråd for en "markant" stigning, som Folketingets Præsidium er "meget opmærksom" på.
- Samrådene bliver ikke altid brugt lige konstruktivt. Hvis antallet eksploderer, kan konsekvensen være, at samrådene bliver overflødige, siger Pia Kjærsgaard til Kristeligt Dagblad.
Til januar vil Folketingets Præsidium på en konference diskutere brugen af samråd. Men Pia Kjærsgaard har samtidig ikke intentioner om at gribe ind.
- Jeg vil ikke som formand afgøre, hvad man må og ikke må. Politikerne er fuldstændigt selvkørende, men de bør gøre sig tanker om, hvorvidt det virkelig er relevant for partiet og for samfundet, inden de indkalder ministeren til samråd, siger hun.
Politisk ordfører for Venstre Jakob Ellemann-Jensen ser væksten i samråd som en "stor udfordring".
- Samråd kan være et godt værktøj til selv at blive klogere eller udstille meningsforskelle. Men det skal ikke misbruges, fordi man ønsker at fremstå handlekraftig, siger han til avisen.
- Jeg har deltaget i flere samråd, hvor jeg efterfølgende har tænkt, at sagen ikke var stærk nok til det, tilføjer han.
Når den markante stigning i antal samråd netop skete sidste år, skyldes det, at Lars Løkke Rasmussens (V) et-parti-regering stod svagt over for en stor opposition.
Det forklarer professor ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen.
Hvis man til gengæld kigger på udviklingen de seneste årtier, er forklaringen en anden. Her er det tydeligt, at politikerne i høj grad bruger samrådene til at påkalde sig mediernes opmærksomhed, mener professoren.
- At kommunikere i medierne er blevet en integreret del af en oppositions arbejde. Det er et attraktivt våben til at klare sig i moderne politik, siger han til Kristeligt Dagblad.
- Men det er ikke ensbetydende med, at det er indholdsløst. For man kan ikke bare kalde ministre i samråd om hvad som helst.
/ritzau/