Af Freja Wedenborg
Strejker og blokader mod social dumping er ikke længere noget, der er forbeholdt luftfartsselskaber som Ryanair eller byggepladser som Metroen.
Ifølge FOA’s formand, Dennis Kristensen, kan danskerne forvente at se flere faglige konflikter mod både private børnehaver og ældreplejefirmaer.
Det sker, efter at Ugebrevet A4 kan fortælle, at en stor del af landets lokale pædagogiske fagforeninger oplever stigende problemer med private daginstitutioner, hvor pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejder uden overenskomst. Det sker, selvom institutionerne modtager kommunal støtte.
- Konfliktvarsler er noget, vi kommer til at se mere af på alle de områder, hvor private aktører udfører velfærdsopgaver med offentlig støtte uden at tegne overenskomst. Det gælder både på ældreområdet og børneområdet. Mange af de private firmaer spekulerer i at trække forhandlingerne om overenskomster i langdrag, og på et eller andet tidspunkt slipper tålmodigheden jo op, siger Dennis Kristensen.
Den lokale FOA-afdeling LFS sendte i oktober som den første danske fagforening et varsel om faglig konflikt til en daginstitution.
Det drejede sig om den private børnepasningskæde Tinytots, som i Avisen.dk var blevet afsløret i at underbetale sine ansatte med ned til 75 kroner i timen.
Tinytots endte med at tegne overenskomst på den dag, hvor konflikten skulle være startet.
Men der er stadig private daginstitutioner uden overenskomster over hele landet, viser Ugebrevet A4’s undersøgelse.
I alt svarer 18 ud af 41 lokalafdelinger i FOA og BUPL, at de oplever et stigende antal private børneinstitutioner uden overenskomst. Kun fire oplever et faldende antal.
Hos BUPL forventer formand Elisa Bergmann også, at der vil komme flere konflikter på daginstitutionsområdet.
- Vi prøver selvfølgelig med dialogvejen først ved systematisk at kontakte institutionerne og forklare dem om fordelene ved overenskomstsystemet. Hvis det så ikke virker, er vi nødt til at tage andre midler i brug, siger hun.
Finansieret af offentlige midler
I dag kan forældre selv vælge, om de vil bruge en offentlig institution, eller om de vil tage et kommunalt tilskud med over i en privat daginstitution.
Institutionerne uden overenskomst er altså i høj grad finansieret af offentlige midler, påpeger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
- De private institutioner bruger ringere løn og arbejdsvilkår til at forbedre deres økonomiske situation. Vi ser altså, hvordan offentlige skattekroner er med til legitimere en undergravning af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er social dumping indefra, siger han.
I København slog en juridisk undersøgelse sidste måned fast, at kommunen godt må stille krav om overenskomster på de private daginstitutioner med arbejdsklausuler. En praksis, som flere kommuner allerede anvender, når private underleverandører byder ind på store bygge- og anlægsprojekter. Jurister i Kommunernes Landsforening bekræfter, at kommunerne kan stille krav om arbejdsklausuler til de private børneinstitutioner.
Det vækker glæde i FOA, hvor Dennis Kristensen håber, at flere kommuner vil følge eksemplet fra København.
- Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at komme i gang med at få lavet arbejdsklausuler også på børneområdet. Offentligt støttet løntrykkeri er kun for tøsedrenge og superliberalister, siger han.