Han er måske nok mest kendt fra serien "Sygeplejeskolen" og hun helt sikkert for "Badehotellet", men faktisk stor de også sammen på scenen i årets revy i Sønderborg.
Amalie Dollerup og Andreas Jebro har været sammen i 18 år og forklaringen på deres intakte kærlighed er såre simpel.
Det fortæller Andreas Jebro til sh.dk.
- Amalies og min hemmelighed er måske det der med at kunne give hinanden plads. Jeg synes absolut, at vi kan give hinanden plads, siger han og fortsætter.
- Ellers havde jeg nok ikke siddet her 18 år efter. Det er jo det der med at finde en vidunderlig balancegang i at støtte hinanden, bære hinanden, løfte hinanden, og så også lade hinanden få luft.
Andreas Jebro var 23 år og Amalie Dollerup bare 21 år, da parret mødtes.
I 2019 blev parret forældre til sønnen August.