I sager om mobning og chikane er det ofte meget svært at løfte bevisbyrden, forklarer advokat Peter Breum fra Elmer & Partnere, der har speciale i arbejds- og ansættelsesret.
Baggrunden er en aktuel sag, hvor Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak har politianmeldt Frederiksberg Kommune for at straffe mobbe-offrene i stedet for at hjælpe.
Sagen vil højest sandsynligt ende med, at politiet opgiver den, vurderer han.
”I denne type sager er problemet, at man ikke har nogen håndgribelige beviser, fordi chikane er de verbale slag, man får i ansigtet igen og igen, men som ikke efterlader spor,” siger Peter Breum.
Svært at føre mobbe-sager
Han har selv ført en række sager mod kommuner og private arbejdsgivere, der har handlet om mobning og chikane.
”De har desværre været meget svære at føre, netop fordi det er svært at bevise eksistensen af mobning,” siger Peter Breum.
Ud over at mobning og chikane ikke efterlader bevislige spor - som eksempelvis et dårligt sikret stillads - er sager om mobning og chikane ofte besværliggjort af den måde, som de forløber på.
Typisk går der nemlig et år fra en krænket person lægger sag an, og til sagerne kommer for retten.
Og sagerne udspringer typisk af, at personen er blevet fyret på grund af et stort sygefravær eller selv har sagt op, fordi han eller hun ikke kunne klare mosten.
Var hun i grunden ikke lidt mærkelig?
Derfor har den krænkede været væk fra arbejdspladsen længe, når sagen kommer for.
”Imens danner de tilbageværende på arbejdspladsen sig en ny bevidsthed om personen: ’Var hun ikke lidt mærkelig’ og ’Havde hun ikke problemer på hjemmefronten’,” siger Peter Breum og fortsætter:
”Så bliver det en del af den kollektive bevidsthed, og så vil bevisførelsen flytte fokus fra arbejdspladsen til, at den pågældende er meget skrøbelig af de og de grunde.”
Hul i loven
Han mener, at arbejdsmiljøloven har en ”væsentlig mangel” i sager om mobning og chikane.
Hvis man skrev ind i loven, at man fik en godtgørelse, hvis man blev udsat for gentagne eller grove overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler, ville man skabe en mulighed for at kræve kompensation i tilfælde af chikane og mobning.
"Det vil sige en erstatning for ikke-økonomisk tab. Hvilket er vigtigt, fordi de mennesker, der er udsat for mobning ofte har det helt enormt dårligt, mens det står på. Men langsomt bliver bedre, når de fratræder," siger Peter Breum.
"Der kommer sjældent varige men eller tab af erhvervsevne, og så kan du ikke bruge arbejdsskade-systemet til at søge erstatning. Den hjemmel mangler i arbejdsmiljøloven," siger Peter Breum.