Regeringen har argumenteret for, at kontanthjælpsloftet vil øge beskæftigelsen og skabe en mærkbar økonomisk gevinst ved at komme i arbejde i stedet for at være på overførsel.

Men regeringens egne tal viser, at første målsætning stort set ikke bliver opfyldt, og at den anden målsætning var opfyldt i forvejen. Den eneste effekt af kontanthjælpsloftet er derfor, at regeringen fordobler antallet af fattige børn i Danmark.

Det er konklusionen i en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på grundlag af tal fra henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet.

- Regeringen har selv vurderet, at beskæftigelsen kun øges med 500 personer ved indførelsen af kontanthjælpsloftet. Samtidig viser deres tal, at den gruppe, for hvem forskellen mellem at være i arbejde og på overførsel betyder mindre end 2.000 kroner om måneden, kun svinder med 1.000 personer - et fald på en enkelt procent, påpeger analysechef i AE Jonas Schytz Juul.

Læs også:

Erhvervsråd: Folk på kontanthjælp ligger ikke på sofaen

Misforhold

De resultater står for ham at se slet ikke i rimeligt forhold til de konsekvenser, kontanthjælpsloftet får for især enlige forsørgere.

- De nye ydelser vil sende knap 12.000 personer under fattigdomsgrænsen, hvoraf 7.000 af dem er børn. Det svarer til, at antallet af fattige børn vil blive næsten fordoblet.

- Dermed kaster vi os ud i lidt af et eksperiment, for tidligere har vi indrettet samfundet sådan, at enlige forsørgere var sikret et højere ydelsesniveau, så opvæksten ikke gik ud over deres børn. Umiddelbart betyder det afsavn, men de virkelige konsekvenser ser vi først om mange år, siger Jonas Schytz Juul.

Rigeligt incitament i forvejen

At kontanthjælpsmodtagerne i forvejen har rigeligt økonomisk incitament til at arbejde fremgår af tal, som AE har taget fra et svar til Folketingets finansudvalg fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Det var socialdemokraten Benny Engelbrecht, der havde spurgt om, hvor mange personer der mister penge ved at arbejde med henholdsvis de nuværende regler og kontanthjælpsloftet, som træder i kraft 1. oktober.

Det er sådan noget, ministeriet kan beregne ud fra nogle modeller, hvor en overførselsindkomst sammenholdes med den løn, en person modtager, hvis vedkommende er i arbejde. Eller – hvis personen ikke er i arbejde - vurderes at kunne få på baggrund af personens alder, uddannelse og erhvervserfaring. Udgifter til transport indgår også i beregningerne.

Læs også:

"Sjofelt og frækt": Breve til kontanthjælpsmodtagere er uforståelige

Af svaret fremgår, at der både før og efter kontanthjælpsloftet er 11.000 personer, der ikke har nogen gevinst ved at arbejde. Antallet af dem, for hvem der er mindre end 1.000 kroners forskel om måneden på at arbejde og være på overførsel, vil også være uændret, efter at kontanthjælpsloftet træder i kraft: 29.000.

Forkert målgruppe

Kun i gruppen, hvor der er op til 2.000 kroners forskel på at være i arbejde frem for på overførsel, sker der en begrænsning. Her falder antallet fra 83.000 til 82.000.

- Det er typisk folk med ret til dagpenge, og høje udgifter til transport, som har de laveste gevinster ved at arbejde. Kontanthjælpsloftet berører ikke denne gruppe, og derfor har kontanthjælpsloftet ikke nogen effekt for de personer, der har et meget lavt forskelsbeløb, forklarer Jonas Schytz Juul. 

Læs også:

Finn Sørensen om Neergaards kontanthjælpsplan: En hån

I sit svar erkender finansministeren, at kontanthjælpsloftet hverken ændrer på antallet af personer med negative forskelsbeløb eller på antallet af personer med et forskelsbeløb under 1.000 kroner. Men selv om kontanthjælpsmodtagerne er langt fra det punkt, hvor det ikke kan betale sig at arbejde, mener han stadig, at deres motivation kan blive større, hvis de presses økonomisk.

’Det skyldes at Jobreformens fase 1 (Aftale om kontanthjælpsloft og 225-timers-regel indgået med K, LA og DF i november sidste år, red.) først og fremmest havde til hensigt at øge gevinsten ved at komme i arbejde blandt kontanthjælpsmodtagere, en gruppe som typisk har større forskelsbeløb end 2.000 kroner’, skriver Claus Hjort Frederiksen i sit svar.

Straffeaktion

Benny Engelbrecht (S) mener, at svaret klart udstiller, at regeringen er ude i en straffeaktion mod kontanthjælpsmodtagere.

- Med floromvundne formuleringer om incitament går man ud og rammer mange, som i virkeligheden slet ikke er arbejdsmarkedsparate, og som har brug for andre initiativer. Og bruger besparelserne på en skattereform, som er unødvendig, siger han.    

Læs også:

Danskere: Pisk til folk på kontanthjælp virker ikke