Lønnet arbejde, højskoleophold, suppleringsfag og udlandsophold.
Det er nogle af de aktiviteter, som mere end otte ud af ti studerende bruger et eller flere år på, før de begynder på en uddannelse.
En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser således, at 86 procent af de studerende, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, havde holdt et eller flere sabbatår.
Lars Dyrby Andersen er projektleder på undersøgelsen. Han peger på tre hovedårsager til, at de studerende holder et sabbatår:
- Der er rigtig mange, der føler et uddannelsespres og har brug for en pause fra uddannelsessystemet, det er den første årsag.
- Nummer to er, at mange har lyst til at prøve noget andet og en luftforandring fra uddannelsessystemet, og nummer tre er, at mange er tvivl om studievalg.
Der er sket et fald i andelen af studerende, der går direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Fra 17 procent blandt årgang 2016 til 14 procent blandt årgang 2018.
Undersøgelsen underbygger den eksisterende viden om, at sabbatår kan mindske risikoen for, at studerende forlader videregående uddannelser i utide.
Studerende, der har taget sabbatår, har således en frafaldsrisiko i løbet af de første to år på 25 procent, mens den for studerende, der ikke har holdt sabbatår, ligger på 30 procent.
- Vores vurdering ud fra hele analysen samlet set er, at der er en gruppe, som virkelig har brug for at komme væk fra uddannelsessystemet, og nogle har lyst til at prøve noget andet. Det kan måske give dem noget, siger Lars Dyrby Andersen og fortsætter:
- En anden forklaring kan være, at 70 procent af dem, der har holdt et sabbatår, selv siger, at de føler, at de har fået styrket deres faglige forudsætninger for at starte på deres uddannelse.
Han understreger, at forskellen ikke skyldes, at dem, der holder sabbatår, begynder på bestemte uddannelser, er optaget på deres førsteprioritet eller har et bestemt karaktersnit.
/ritzau/