Hvis man tror, det er lykken at trække sig tilbage som 60-årig, skal man tænke sig rigtig godt om. Sådan lyder advarslen fra den 80-årige buschauffør Knud Hansen.
Han er en af de faglærte, der fortsætter med at arbejde, selvom de passerer pensionsalderen. Dem bliver der flere og flere af, skriver Ugebrevet A4.
- Når man går på pension, skal man virkelig have nogle interesser. Ellers kommer man hurtig til at føle sig overflødig, når det er lige meget, om man går til højre eller venstre, når man går ud ad døren om morgenen, siger Knud Hansen til Avisen.dk.
Da Knud Hansen rundede de 60 år, mistede han den busrute mellem Sorø, Gyrstinge og Ringsted, som han havde kørt som selvstændig vognmand siden han var 22 år.
- Jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville køre for dem, der havde vundet min rute. Men da jeg havde gået derhjemme og sparket i gruset i fire måneder, var det ikke til at holde ud længere. Der var for meget krudt i mig, fortæller han.
Kører to dage om ugen
Knud Hansen kunne egentlig være gået på efterløn på det tidspunkt, men hans kone overtalte ham til at ringe til det busselskab, der havde overtaget hans rute, og som i dag er blevet til Arriva.
- De sagde, at jeg kunne starte med det samme, og jeg arbejder der endnu, fortæller Knud Hansen.
Han kører cirka to dage om ugen, og hans aftale med Arriva er, at han kan takke nej, når de ringer og spørger, om han kan tage en tur.
- Jeg kører mange forskellige ruter. Men fra december får Arriva min rute mellem Gyrstinge og Ringsted tilbage, så det bliver spændende, om jeg kommer til at køre den igen, siger Knud Hansen, der ikke har planer om at gå på pension foreløbig.
Han fik i 2014 det kvalifikationsbevis, man skal have for at være buschauffør.
- Det gælder indtil sommeren 2019. Så må vi se, hvad der sker til den tid, siger Knud Hansen, som til efteråret skal til lægen for at få sit kørekort fornyet.
Startede som 12-årig
For Knud Hansen er chaufførjobbet ikke bare et levebrød, men en hobby. Han startede med at hjælpe til på ruten mellem Sorø og Ringsted, da han var 12 år gammel.
- Dengang var det lige så meget en fragtrute, hvor vi havde pakker og aviser med rundt, og vi kørte varer ud til købmændene i de små landsbyer. Dengang var rutebilen bindeleddet mellem by og land. Jeg hjalp med at slæbe varer og billettere, fortæller han.
Det var noget helt andet at køre rutebil dengang, end det er i dag.
- Vi ordnede ærinder for bankerne og apotekerne, og det krævede jo, at der var tillid mellem rutebilmanden og befolkningen. Den kontakt er der ikke rigtigt længere, siger Knud Hansen, der dog stadig nyder at komme ud blandt folk og få en sludder med de faste kunder.
- Der er stadig nogen, der kan huske mig fra før i tiden. Men de fleste siger hverken buh eller bæh, når de kommer ind i bussen. Og siger man så goddag eller godmorgen, går mange bare lige forbi en, siger han.