Listen af dopingsyndere i international cykelsport er lang, og senest kom tyske Patrick Sinkewitz på listen, da en A-prøve viste for høje værdier af testeteron.
Har rytterne da ingenting lært, tænker man. I stedet for at fylde kroppen med ulovlige midler burde rytterne lytte til erfarne rotter som Ole Ritter. Han ved hvordan man med lovlige midler får fart i cyklen.
For den danske legende-rytter Ole Ritter havde et hemmeligt våben skjult i den ellers stramme cykel-trikot, da han i Mexicos tynde luft forsøgte at blive den hurtigste mand til at køre 100 kilometer på cykel. Det var i november 1974.
Ritters opskrift på succes var såmænd musik.
- Jeg kørte 19 enkeltstarter i Tour de France og Giro d Italia, og min dårligste placering var en femteplads. Der skete tit det, at jeg fik en melodi ind i hovedet, som gjorde, at jeg glemte smerten. Musikken forsvandt ikke, men blev mere og mere intens, så jeg fandt en god rytme, siger Ole Ritter, der sluttede som nummer 7 i Giroen i 1973 med tre etapesejre.
Der var ikke nogen fast melodi, der hjalp den danske rytter, men de var alle konstante og rytmiske, husker han.
I november 1974 var Ritter i Mexico for at slå rekorden for den hurtigste tid på 100 kilometer nogensinde. Det skulle ske på banen i Mexico City, hvor Ritter i 1968 havde sat en imponerende timerekord.
Ole Ritter anno 2007 sammen med sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (i stram trikot) og tidligere TV 2-journalist Claus Elgaard. Foto: Erling J / Ritter Classic 2007
Og den danske tempokonge havde tænkt sig at udnytte musikken.
- Jeg hyrede et 70 mands stort militært hornorkester, som stod i midten og spillede tysk marchmusik, griner han.
Det var dog mest et pr-stunt og udslaget af, at man fandt på så meget dengang , siger Ritter i dag, men han fik dog noget ud af det.
- Når sådan et regiment brager derudaf med ratatata, så er der knald på. Så kommer man ind i rytmen, husker Ole Ritter.
Og det hjalp tilsyneladende. Ritter slog rekorden i tiden 2 timer 14 minutter og 2 sekunder.