51-årig mand fængslet for sprængstof

Politiet har anholdt en mand, efter de fandt sprængstof og detonatorer i hans hjem.
Politiet har gjort en særdeles stor fangst i det sydsjællandske.
Politiet har gjort en særdeles stor fangst i det sydsjællandske. Foto: Colourbox

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik sig i nat en gevaldig overraskelse og en god fangst, da de stoppede en 51-årig mand.

En patrulje så manden i sin bil holde ved en skov i Herlufsholm ved Næstved.

Der var da også bid på krogen med det sammen, for i mandens bil fandt politiet kobberkabler, spiritus og stjålne nummerplader, det oplyser en fåmeldt vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newspaq.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Men politiet har nok spærret øjnene op, da de, angiveligt i mandens hjem, fandt både sprængstoffer og detonatorer.

I dag blev manden så fremstillet i Retten i Næstved bag lukkede døre, hvorefter den 51-årige er blevet fængslet frem til 18. august.

Manden er i forvejen kendt af politiet for tyveri.

Hvor meget og hvilken type sprængstof politiet fandt, ønsker de ikke at oplyse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.