Er du over 40 år og smuglytter til musik i den tunge ende af rock-skalaen, så spring du bare ud i lyset og fyr din luftguitar af.
Du er nemlig ikke den eneste modne headbanger. Den netop overståede og udsolgte heavy metal-festival, Copenhell på Refshaleøen i København, havde ifølge undersøgelser et publikum, hvor hver fjerde deltager er over 40 år.
- Det er det ældre publikum, der er vokset op med heavyrock, og som stadig har det i sig. Det samme gælder dem, der spiller Alice Cooper, Black Sabbath og Scorpions, der har 50-års jubilæum i år, siger Jeppe Nissen, som grundlagde Copenhell for seks år siden, til Søndagsavisen.
Copenhells undersøgelse, der er foretaget blandt publikum i 2015 viser også at ...:
- ... 44 procent havde enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse på mindst fem år.
- ... 55 procent af publikummerne er faglærte eller funktionærer.
- ... hver 10. tjener mindst 500.000 kroner om året.
- .... gennemsnitsalderen er 34 år. På Roskilde Festival er den 24 år.
Jeppe Nissen mener derfor, at heavy-genren kræver en vis intelligens at forstå, og at den kan sammenlignes med jazz eller klassisk musik, som ikke er lige så let at hoppe ind i som popmusik.

Foto: Scanpix/arkiv
Tungt og beroligende
En britisk undersøgelse viser, at den vilde musik har en beroligende, opløftende effekt, skriver Søndagsavisen.
Det kan Jeppe Nissen bekræfte med sin egen festival:
- Der er nogle, der ser vilde ud med langt hår og tatoveringer op og ned ad kroppen, og så er der andre, der ser helt normale ud. Til daglig er de revisorer, læger eller ingeniører. De kommer her ud for at høre heavyrock. Det er vildt, det er højt, men folk passer på hinanden, sagde Jeppe Nissen før Copenhell 2016 og tilføjede, at festivallen på seks år ikke haft én eneste voldssag.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.