Hedder du Dorthe, og står du uden for arbejdsmarkedet på grund af langvarig sygdom eller andre massive problemer? Så er der større sandsynlighed for, at du ender i et såkaldt ressourceforløb, end hvis dit kørekort siger Jens.
Kønsfordelingen er nemlig pilskæv blandt de ledige, der havner i de meget omtalte og udskældte ressourceforløb. Det viser en opgørelse foretaget af Avisen.dk.
I september var der således 70 procent flere kvinder end mænd i ressourceforløb. Det svarer til, at 19 ud af 30 personer i et gennemsnitligt jobcenters venteværelse er kvinder.
Antal i ressourceforløb i september 2015
Kilde: Jobindsats.dk
Kvinder ser ofte mere velfungerende ud
Den ulige fordeling mellem kønnene er ifølge forskere og fagpersoner et problem. For det kan være et udtryk for, at systemet ikke ser med ens øjne på nedslidte mænd og kvinder.
- Kvinder kan umiddelbart se mere velfungerende ud end mænd, der har en mere synlig arbejdsskade. Det gør, at de har sværere ved at få anerkendt deres manglende arbejdsevne, siger ligestillings- og arbejdsmarkedsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet.
Som hun ser det, kan den skæve kønsfordeling skyldes, at mænd og kvinder rammes af forskellige former for nedslidning. Og at mænds arbejdsskader er nemmere at få øje på:
- Hvis du har arbejdet et helt liv i en børnehave, kan man godt forestille sig, hvordan du har det. Men det er måske ikke så synligt, at du er udbrændt, siger Karen Sjørup, som desuden peger på, at kvinder i høj grad rammes af depression eller andre psykiske lidelser.
Og det er ifølge Karen Sjørup sværere at vurdere, om sådanne lidelser gør en person uarbejdsdygtig.
Socialrådgivere: Vi kan stå med et samfundsproblem
Viser det sig, at Karen Sjørup har ret, står vi ikke 'kun' med et ligestillingsproblem. Det mener formanden for Socialrådgiverforeningen, Majbrit Berlau.
- Hvis vi opdager en tendens til, at kvinders lidelser anerkendes mindre end mænds, så har vi et ligestillingsproblem, men sådan set også et retsikkerhedsproblem, siger Majbrit Berlau.
Formanden understreger, at ressourceforløb ikke per automatik er nogen dårlig idé. Problemet er bare, at det mange steder ikke fungerer optimalt.
- Ingen, hverken mand eller kvinde, kan bruge et 'tomt' ressourceforløb til andet end som mere belastning i deres liv, siger Majbrit Berlau.
LO: Brug for mere fokus på køn
I den faglige hovedorganisation LO kommer det bag på næstformand Nanna Højlund, at det i så høj grad er kvinder, der ryger i ressourceforløb.
Hun mener, at den markante forskel bør sætte gang i undersøgelser af, hvad der ligger bag.
- Der er god grund til at sætte en kraftig 'køns-projektør' på det her. For det ser jo ud til, at systemet opfører sig meget forskelligt for kønnene, siger Nanna Højlund.
Kvinder er mere udsat for offentlige nedskæringer
I FOA, hvor størstedelen af medlemmerne er kvinder, har man mange, der ender i ressourceforløb.
Her peger socialpolitisk konsulent Malene Haarder på, at de job, som kvinder har, er meget nedslidende.
Mange af de kvindelige medlemmer arbejder i det offentlige, hvor nedskæringer, arbejdspres og dårlige arbejdsvilkår er blevet hverdag. Det betyder ifølge Malene Haarder, at kvinderne er i langt større risiko for psykisk nedslidning.
- Så skal de tage flere børn ind i institutionerne. Så skal de løbe hurtigere. Eller også kan det være, at der er dårlig vikardækning. Så hvis en kollega får det dårligt, så skal de andre løbe hurtigere, siger Malene Haarder.
Den skæve fordeling mellem kønnene pointeres også i en ny rapport om ressourceforløbene, som SFI netop har udgivet for få dage siden. Forskerne har dog ikke undersøgt, hvorfor det forholder sig sådan.