Kommer man til skade på arbejdet, kalder man det da en arbejdsskade. Eller gør man?
For lidt over to år siden greb Lise Finsen et halvstort barn, som var ved at vælte ned over en lille baby. Det skete, da hun i sit arbejde som dagplejer passede børnene.
Rednings-aktionen endte med at give hende et smæld i ryggen med dertilhørende diskusprolaps. I dag bliver hun stadig nødt til at tage smertestillende piller, som får på recept fra lægen.
Men Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at hendes ulykke "ikke er egnet til at give varige gener".
Derfor er der ingen hjælp at hente.
- Nu er det mere end to år siden, at jeg kom til skade, og det er stadig ikke blevet bedre. Det må jo være en varig skade, når jeg nu bliver ved med at have ondt, siger Lise Finsen.
Ligsom Lise Finsen har rigtig mange kvinder svært ved at få anerkendt arbejdsskader. Langt sværere end mænd. Det skriver Avisen.dk i dag.
Fritidsinteresser er lagt på hylden
Før ulykken var 51-årige Lise Finsen i god form. Hun løb regelmæssigt og gik til den livlige dans zumba.
I dag har hun næsten ingen kræfter tilbage efter arbejdet. Løb er helt umuligt, og når endelig smerterne giver hende lov til at danse, bliver det på et hold, hvor tempoet er sat væsentlig ned.
Tempoet på hendes gamle hold er alt for højt til hendes ryg.
- Sammen med en omgang smertestillende passer jeg stadig mit arbejde som dagplejer. Men alt det sjove jeg gjorde i min fritid, det har jeg måtte lægge på hylden, siger Lise Finsen.
En af konsekvenserne har også været søvnproblemer. Smerterne kan mange gange holde hende vågen om natten.
Nervøs for om hun kan fortsætte arbejde
Vedvarende smerter og mistede fritidsinteresser er ikke det eneste, der går Lise Finsen på.
Lige nu klarer hun godt nok sit arbejde. Men fordi hun tager piller mod smerterne. Derfor frygter hun, om hun på længere sigt kan blive ved.
- Jeg er nervøs for, om jeg min krop kan holde til det i længden, siger Lise Finsen.
Ikke en arbejdsskade
Men de stadige gener er altså ikke nok til at få anerkendt skaden.
Ifølge Arbejdsskadestyrelsen skulle ulykken ikke kunne give en skade i Lise Finsens ryg. De mener heller ikke, at der er nok belæg for, at skaden skulle være sket på arbejdet:
"Symptomerne på din skade synes at være opstået i tidsmæssig sammenhæng med hændelsen, men vi finder det ikke godtgjort, at det er hændelsen, der har forårsaget skaden."
Arbejdsskadestyrelsen: Kræver klar sammenhæng
Arbejdsskadestyrelsen ønsker ikke udtale sig om den konkrete sag. Men styrelsen fortæller, at der altid skal være en klar sammenhæng mellem skaden og hændelsen.
Og fordi sager er forskellige, findes der ikke en faste kriterier for, hvad der er relevant for afgørelsen. Det er ifølge Arbejdsskadestyrelsen altid noget, man vurderer i den konkrete sag.
- En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som sker efter en hændelse eller påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for fem dage.
- En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under.
- I 2014 anerkendtes 12 procent af kvinders erhvervssygdomme, mens det for mænd var 27,6 procent.
- Samme år fik 56,5 procent af kvinder anerkendt deres arbejdsskade, mens det gjaldt 62,8 procent af mænd.
Kilde: Arbejdsskadestyrelsen