En brasiliansk domstol idømmer 25 betjente 624 år i fængsel for drabene på dusinvis af indsatte i landets blodigste fængselsoptøjer for to årtier siden, hvor 111 mennesker omkom.
Fængselsoprøret endte i en massakre, da militærpoliti stormede Sao Paulos Carandiru fængsel i 1992.
Gnisten, der satte gang i oprøret, var da to rivaliserende bander kom i klammeri under en fodboldkamp.
Hændelsen udstillede de barske forhold i Brasiliens fængsler og resten af Latinamerika og blev genstand for en populær film ved navn "Carandiru".
En udtalelse fra domstolen siger, at betjentene blev fundet skyldige i drabene på 52 fanger.
Ifølge anklagerne affyrede betjentene, der tilhører Sao Paulos militære elite-enhed, mere end 300 skud mod fangerne under fængselsoprøret.
Dommen er blot en ud af flere domme, hvor politibetjente står tiltalt for at henrette fanger under massakren i 1992.
I april blev 23 andre politibetjente idømt 156 års fængsel for deres andel i at dræbe 13 fanger.
Flere betjente står anklaget for drabene og skal senere på året for retten.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.