En 16-årig svensk teenager er blevet anholdt og mistænkes for at have dræbt en hjemløs mand fra Rumænien i Huskvarna i det sydlige Sverige.
Drengen nægter sig skyldig i de beskyldninger, som rettes mod ham, skriver TT.
Den svenske statsanklagemyndighed har begæret den 16-årige varetægtsfængslet.
Den døde mand, der var i 50-års alderen, blev fundet i et naturområde i Huskvarna, som er en bydel i Jönköping.
Yderligere to drenge, som er under 15 år, er blevet afhørt af politiet i sagen. Politiet har mistanke om, at drengene mishandlede den hjemløse inden drabet.
- Vi har et billede af forløbet, siger Stefan Sundling, der er chef for politiets afdeling for særligt grove forbrydelser. Han har udtalt sig til SVT Jönköping.
Den hjemløse mand var migrant fra Rumænien. Han havde kontakt med flere kristne organisationer.
/ritzau/TT
/ritzau/TT
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.