117 langtidssyge har sammen sendt et brev til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).
Flere af underskriverne er de samme vrede langtidssyge, der onsdag protesterede mod, at ministeren havde sendt dem svar, de kaldte 'genbrugsmails' og standardbreve til syge.
- Det er flabet at sende at standardsvar. Vi sidder med konkrete spørgsmål til lovgivningen, og kommunerne siger bare: Sådan er loven. Men nogle må kunne svare på, hvorfor det står i loven, siger Lotte Rasmussen, der har taget initiativet sammen med Charlotte Poffler.
Se brevet
Alle de 117 underskrivere er i såkaldt ressourceforløb, der er en opfindelse fra den nye reform af fleksjob og førtidspension. Men de langtidssyge stiller mange spørgsmål ved formålet med reformen.
- Det ser pænt ud på papiret. Men kan man kaldes selvforsørgende, hvis man kan arbejde en halv time? Er man virkelig en del af det sociale sammenhold på jobbet, hvis man kan arbejde to timer? Hvor mange år må det tage at prøve at finde en arbejdsevne hos en syg, spørger Lotte Rasmussen.
Dem, der tidligere har skrevet til ministeren om lovgivningen, har fået det svar, at han ikke kan gå ind i konkrete sager.
- Derfor har jeg gjort mig meget stor umage med at understrege, at vores spørgsmål handler generelt om, hvad der står i loven, siger Lotte Rasmussen.
Hun har i brevet tilføjet, at hvis ministeren ikke selv har svaret, bedes han sende spørgsmålene videre - ”i stedet for at sende os en af de standard/robot-skrivelser, vi på det sidste har set fra ministeren i medierne.”
Venter måneder på plads til seng på jobbet
Lotte Rasmussen er selv fejlopereret i ryggen, og hun kan sidde eller stå i højst 15 minutter ad gangen. Nu skal hun i arbejdsprøvning med sin seng. Men ingen virksomhed vil tage hende og sengen.
Derfor er sagen gået i stå, for uden arbejdsprøvning vil kommunen ikke gå videre med hendes ansøgning om førtidspension. Mange andre er i samme situation.
- Vi vil gerne vide fra ministeren, hvor lang tid skal man vente på, at der bliver fundet en virksomhed vil tage en? Det kan ingen svare på i kommunerne, siger Lotte Rasmussen.
De 117 på langtidssyge spørger også ministeren, om det kan passe, at kommunerne kan ignorere lægelige advarsler som kraftigt siger, at det vil forværre ens helbred, hvis man bliver sendt i yderlige arbejdsprøvninger. Det har flere af underskriverne oplevet.
Håber på lovændring
Ifølge loven behøver man ikke i arbejdsprøvning, hvis det er ”åbenbart formålsløst" at forsøge at udvikle arbejdsevnen.
Men i praksis sendes praktisk talt alle i arbejdsprøvning, mener brevskriverne.
Det gælder blandt andet en af de andre underskrivere, Kristina Eversen, som været i 17 arbejdsprøvninger, som hun alle var syg til at gennemføre. Alligevel blev hendes kommune ved og medlte først i mandags at prøvningerne skulle stoppes, efter Avisen.dk havde skrevet om sagen.
- Kommunerne henviser hele tiden til lovteksten. Jeg håber, at vores brev kan få beskæftigelsesministeren til at se på, hvad der faktisk står i loven, og hvad konsekvenserne er af det, siger Lotte Rasmussen.
Brevet er sendt af afsted til ministeren i dag, fredag.