Af Harun Demirtas
SE ALLE BLOGINDLÆG
Sygeplejerske til Mette F.: Kan du leve op til min uniforms ære?

KÆRE METTE Frederiksen,

Egentlig er jeg lidt forvirret og kan ikke sætte ord på, om jeg er glad for at se min uniform på dig på Hvidovre Hospital.

Hvor ser du dejlig ud. Den klæder dig, og uniformens farve, der symboliserer uskyldighed og renlighed, klæder dig. Ligesom den klæder mig og alle andre sygeplejersker hver eneste dag.

Men senere bliver jeg trist.

En uniform, jeg måtte kæmpe for og først måtte få på efter tre sundhedsfaglige uddannelser, har du nu på.

Og du er ikke en gang sundhedsfaglig.

DE KALDER dig godt nok praktikant, fordi du faktisk ikke må kaldes sygeplejerske, når du ikke er autoriseret, men godt nok mærkeligt, for du er jo i princippet heller ikke praktikant. Jeg kan huske, at vi i sin tid på et plejehjem afviste mange ufaglærte personer til praktikpladser, da de netop ikke var sundhedsfaglige. Gad vide, om din magtposition har haft indflydelse på din tilbud om praktikplads.

Jeg ved, at mange sygeplejersker er glade for, at nogle politikere træder ind i vores virkelighed for at fornemme, hvordan det står til i sundhedsvæsenet, og hvor stærk vi løber.

Men jeg må indrømme, at jeg ikke er så vild med at være afhængig af dit og andre politikernes ønske om først at indleve sig og derefter afgøre, om der skal handles eller gøres noget godt for os.

For hvis I først skal tage uniformen på og i praksis være en del af krisen, før I kan handle, så er håbet og ventetiden på en retfærdig politik på min arbejdsplads og andre steder hos sundhedsvæsenet lang!

Gudskelov kan du og andre politikere i Danmark meget nemt komme til at få indblik i vores hverdag. Det kan du blandt andet læse om i aviserne, fordi der næsten hver dag offentliggøres et debatindlæg fra en sygeplejerske. Og derudover har vi vores fagforeninger, du altid kan henvende dig til.

DERFOR UNDRER det mig, hvorfor det var nødvendigt at tage uniformen på, før du kunne se problemerne?

Misforstå mig ikke!

Hvis det at få dig og andre politikere til at handle kræver, at I tager min unikke og meningsfulde uniform på, må I gerne gøre det. Men du kunne jo også i stedet høre efter, hvad de hver dag har fortalt og fortæller dig gennem sociale medier og personlige mails, breve og aviser.

Faktisk er det også lidt bekymrende, fordi det er endnu et tegn på, hvor desperate vi er blevet i dag. Desperate for give jer lov til at bære det bedste, vi har, så I er tilfredse og kan handle for os og vores patienters bedste.

Kære Mette,

Jeg ved ikke, om den person, der har lånt dig uniformen, har advaret dig. Men for en sikkerheds skyld gør jeg det!

Du bærer ikke bare en uniform.

Det er vores ære, du bærer, og den må du ikke tabe!

Den taber du, hvis du bruger det som en del af dit politiske spil. Eller netop har den på for at tage en selfie og lægge på Facebook for at få danskernes empati, som om du er et jordnært menneske og prioriterer menneskelivet.

Og tillykke – du har mange likes på Facebook.

NU ER din mission færdig. Vend ryggen til og smid uniformen på gulvet!

Er det ikke sådan, I altid gør?

Hvis du på trods af vores offentlige og kendte meninger går i praktik i dag, gør du det kun, fordi du ikke regner med vores ord, men selv vil få en oplevelse.

Og det er nemlig præcis det punkt, der irriterer mig.

Hvorfor har du haft behov for tage i praktik, når du meget nemt kunne få et svar på dine spørgsmål ved at henvende dig til sygeplejesker, der hver dag kæmper for at komme i kontakt med jer?

Hvis dit mål var patienter, kunne du også henvende dig til patientforeninger.

Denne uniform forpligter. For denne uniform symboliserer medmenneskelighed og andre livsytringer, som smelter sammen uden spil og falskhed.

Du har derfor nu forpligtet dig hårdt. Og jeg håber, du gør, hvad du lover og ikke glemmer det to dage efter på Christiansborg.

For det er vist det eneste, I er gode til.

I LOVER, når I er sammen med os, men glemmer, når I er alene på Christiansborg.

Er du egentlig klar over, at du faktisk har rørt ved problemets kerne?

"Du lover ekstra tid til patienterne"

For det er netop det punkt, vi i mange år har prøvet fortælle jer, problemerne drejer sig om. Får du ikke dine løfter igennem og lader mig bemærke, at der er sket noget positivt på min arbejdsplads, så har du tabt æren der har fulgt med uniformen til dig.

Eller glemmer du, hvad du i dag har lovet os, minder jeg dig gladelig om denne dag en gang til.

Men ved du hvad?

Uniformen har levet op til sine pligter og har klædt dig. Farven fik dig også til at se uskyldig ud :)

Nu er det din tur! Kan du leve op til uniformens ære?

Om Harun Demirtas

Harun er sygeplejerske og arbejder lige nu på Rigshospitalets Neonatalklinik. Han har syv års erfaringer inden for sygeplejen. Han har tidligere arbejdet som både som sosu-hjælper og sosu-assistent og været ansat på plejehjemme, hjemmepleje samt på social psykiatriske bosteder. Harun har også arbejdet frivilligt som rådgiver om HIV-Aids hos LGBT foreningen i København, og været bestyrelsesmedlem i FN Malmø afdelingen i et år for sætte fokus på miljø og fattigdom i Afrika. I dag er han i gang med sin meningsdanneruddannelse hos Dansk Sygeplejeråd og forsøger at debattere og sætte dagsorden for sygeplejen. Harun vil blogge med udgangspunkt i sin hverdag som sygeplejerske, og som tidligere asylansøger, der har været igennem systemet, vil han også skrive indlæg om integration af indvandrere og flytninge.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.