Den dag de fremmede forsvandt
Medieboss om DR-program: Vigtigt reality-tv med dumme fejl
DR's meget omtalte programserie 'Den dag de fremmede forsvandt' blev søndag diskuteret i 'Presselogen'.
11 ledige deltog for DR i et job-eksperiment, der gik hen og skabte enorm debat. Også blandt mediechefer.
11 ledige deltog for DR i et job-eksperiment, der gik hen og skabte enorm debat. Også blandt mediechefer. STV Production A/S


Når de kommercielle tv-stationer laver 'normalt' reality-tv, står et hold af psykologer klar i kulissen for at hjælpe de unge deltagere - selv om programmet typisk bare går ud på at drikke sig fuld i shots på tid.

Men hvor var psykologerne, der kunne have hjulpet de 11 arbejdsløse, som med ét blev genstand for voldsom debat, fordi de deltog i DR's omdiskuterede programserie 'Den dag de fremmede forsvandt'?

LÆS OGSÅ: Seerne raser over DR's job-eksperiment

Spørgsmålet blev stillet af Radio24syv's direktør og chefredaktør Jørgen Ramskov, der sammen med andre mediebosser i dag diskuterede 'Den dag de fremmede forsvandt' i 'Presselogen' på TV 2 News.

Under debatten sagde den ansvarlige for programmerne, DR 1-redaktør Henriette Marienlund, at det havde været svært at forberede de medvirkende godt nok på de meget heftige reaktioner, der kom ovenpå de meget sete programmer.

- Selvfølgelig har vi et ansvar - det kan man ikke overvurdere. Vi har har talt med dem undervejs, men jeg tror ikke, man kan forberede de medvirkende godt nok. Det er en barsk omgang, erkendte hun.

- Jeg synes godt, man kan forberede sig godt, indskød Jørgen Ramskov.

Han roste overordnet programmerne for at bringe et vigtigt emne på dagsordenen, men han mente dog, at de har indeholdt et par "dumme fejl" - manglende og decideret forkerte oplysninger - der har præget den efterfølgende debat.

LÆS OGSÅ: Deltager i DR's job-program: Jeg blev ført bag lyset

- Hvis man bruger et reality-fromat, er det enormt vigtigt at have fodarbejdet i orden, så der ikke bliver rejst en meta-debat, sagde Jørgen Ramskov - med henvisning til, at der i kølvandet på 'Den dag de fremmede forsvandt' af bl.a. deltagerne selv er blevet påpeget nogle fejl og mangler ved programmet.

Som han ser det, er der en risiko for, at debatten om de fejl overdøver debatten om selve emnet. Han nævnte også, at det ikke fremgik tydeligt nok at programmerne, at de ledige ikke var sikret et job, hvis de levede op til forventningerne på den arbejdsplads, hvor de arbejdede på prøve i en uge.

- Det forstod jeg ikke, da jeg så programmerne. Gad vide om deltagerne selv forstod det, sagde han og fremhævede desuden det lidt tvivlsomme i at "sætte en 53-årig kvinde, der har været langtidssygemeldt ud og konkurrere med to 18-årige rumænere".

LÆS OGSÅ: Erik fik job som den eneste: "Det var en gave fra DR"

Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen var positiv over for programmet:

- Der er grund til at rose Danmarks Radio for at prøve at formidle et sindsygt svært emne. Det er et debatmæssigt følsomt og vanskeligt at få de facetter med, som det er lykkedes DR at få med i programmet, lød Lisbeth Knudsens dom.

Hun mente dog ikke, at DR kom helt i mål:

- Det lykkedes ikke for DR at svare på, om det kan betale sig at arbejde. Vi får ikke regnestykkerne konkret sat op.

BT's chefredaktør Olav Skaaning Andersen uddelte roser til DR.

- Det er nogle samfunds-relevante programmer, som DR skal have ros for at putte ind i bedste sendetid frem for bolig-programmer og madprogrammer. Fordi debatten ikke kan styres, skal vi jo ikke lade være med at have debatten. Og ja, der er en hård debat på Facebook og andre steder, den skal vi prøve at begrænse, men vi skal turde tage debatten, sagde han.

LÆS OGSÅ: Socialpolitisk veteran: Ledige ydmyget i DR's eksperiment

Med i debatten var også Bettina Post, tidligere formand for socialrådgiverne. Hun er kritisk over programmet. Som hun ser det, er de 11 arbejdsløse deltagere ikke blev behandlet ordenligt.

- Jeg synes på ingen måde, at reality-genren egner sig til det her. Det er rigtige levende mennesker, der er med her. De har rigtige problemer, og med ryggen mod muren bliver de genstand for en heftig debat. Man kunne sagtens med andre virkemidler have gjort det mere anstændigt i forhold til de arbejdsløses egen beretning.

Henriette Marienlund fra DR så anderledes på sagen:

- Vi har kigget på de 109.000 arbejdsparate danskere, som kunne gå ud og få et job i morgen. Vores eksperiment gik ud på at sende rigtige ledige mennesker ud og opleve virkeligheden, som den er ude på de danske arbejdspladser. Vi lyttede til deres liv og overvejelser. Det er enormt facetteret, hvad de oplever. Og de fleste af dem har glade for at være med i programmet - og bidrage til den her debat.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.