VOLD MOD INDSATTE
Hjælp Marianne: Efterlyser vidner til vold mod indsatte
Fængselsbetjent Marianne Jørgensen efterlyser nu vidner til vold mod indsatte i de danske fængsler. Hun håber, at flere ansatte vil stå frem, som hun selv har gjort efter at have indberettet kollega, der tog kvælertag på indsat.
Fængselsbetjent Marianne Jørgensen efterlyser kolleger, der har været vidner til vold mod indsatte. Hun vil også gerne i kontakt med kolleger, der har indberettet volden, og som derfor er blevet frosset ud.
Fængselsbetjent Marianne Jørgensen efterlyser kolleger, der har været vidner til vold mod indsatte. Hun vil også gerne i kontakt med kolleger, der har indberettet volden, og som derfor er blevet frosset ud. Foto: Rikke Dyrberg


Marianne Jørgensen, der har arbejdet som fængselsbetjent på Anstalten ved Herstedvester, efterlyser nu vidner til vold mod indsatte.

Hun har oprettet en Facebook-profil, hvor vidner til magtmisbrug i landets fængsler kan kontakte hende.

KLIK HER: Hvis du vil se Facebook-profilen

- Jeg håber, at folk vil kontakte mig her. Mange har allerede kontaktet mig på min private profil. Det er vigtigt, at debatten om vold mod indsatte ikke dør, siger Marianne Jørgensen til Avisen.dk.

Søndag stod hun frem, efter at have indberettet en voldelig kollega. Han tog kvælertag på en kvindelig ansat og blev senere idømt en betinget fængselsstraf.

Kæmper med angst

LÆS OGSÅ: Fængselsbetjent taler ud: For meget vold mod indsatte

Manden blev fyret. Det samme gjorde to af hans kolleger, der forsøgte at dække over ham i retten. De fik begge ubetingede fængselsstraffe for at have løjet fra vidneskranken.

Marianne Jørgensen gik psykisk ned på grund af sagen. Hun har været dybt deprimeret og kæmper stadigvæk med angst efter at være blevet frosset ud af sin arbejdsplads.

LÆS OGSÅ: S: Ansatte som Marianne skal beskyttes, men...

I flere måneder havde hun ikke kræfter til at tage sig af sin egen søn.

Tavs minister

Tirsdag morgen forlangte Dansk Folkeparti, at justitsminister Mette Frederiksen (S) gik ind i sagen om vold mod indsatte og whistleblowers som Marianne Jørgensen.

Ministeren har dog hidtil været tavs.

Retsordførerne fra Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har krævet, at regeringen indfører regler, der beskytter offentligt ansatte, der ytrer sig om kritiske forhold på deres arbejdsplads, bedre.

LÆS OGSÅ: Politikere: Chefer må stoppe usund kultur i fængsler

En tidligere indsat har også fortalt om, hvordan han har været vidne til fængselsbetjente både unødvendige og nødvendige overfald på indsatte i Vestre Fængsel og Statsfængslet i Nyborg.

Betjentens skyld

Han medgiver, at mange indsatte er voldelige, men han mener, at det ofte er fængselsbetjentene, der fremprovokerer magtanvendelser.

- I ni ud af ti tilfælde er det betjenten, der er skyld i konfrontationen. De ydmyger og chikanerer de indsatte, siger Peter.

LÆS OGSÅ: Indsat: Fængselsbetjente ydmyger os og tager kvælertag

Navnet er opdigtet, fordi Peter er prøveløsladt trods dom om økonomisk kriminalitet. Han vil være anonym, fordi han frygter repressalier fra fængselsbetjente, hvis han kommer ind at sidde igen.

Tip Avisen.dk.

Avisen.dk hører også gerne fra pårørende til indsatte, tidligere indsatte og nuværende fængselsbetjente, der kender til mobning fra kolleger og vold mod indsatte.

LÆS OGSÅ: DF: Minister må ind i sag om vold mod indsatte

Journalist Rikke Dyrberg kan kontaktes på mobil 29807990 og dyrberg@avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.