Fængselsbetjent Marianne Jørgensen kommer aldrig til at glemme en novemberdag i 2012.
Den dag tog en af hendes kolleger på Anstalten ved Herstedvester kvælertag på en kvindelig indsat ved navn Joye. Joye havde spyttet efter ham. Og han svarede voldsomt igen. Alt for voldsomt.
Marianne Jørgensen fortalte ledelsen om, hvad der var sket, og han endte i retten. Både i byretten og landsretten vidnede hun mod ham.
Den sidste retssag er netop afsluttet. Tre kolleger er blevet fyret - en for vold og to andre for falske vidneforklaringer - og hun er nu klar til stå frem med sin historie på Avisen.dk.
At fortælle sandheden, når kolleger bryder loven i de danske fængsler, har en pris, mener hun.
Frosset ud og lagt i fosterstilling
Hverken kollegerne eller ledelsen bakkede hende op. I retssalen sad hun næsten alene i den ene side af salen. Kollegerne var stimlet sammen på pladserne bag ham, der havde taget Joye om halsen.
Og da hun mødte ind på job, var fjendtligheden ikke til at tage fejl af. Ingen ville snakke med hende, og kolleger byttede vagter for helt at undgå hende.
Marianne Jørgensen har både vidnet mod den nu dømte fængselsbetjent og to kolleger, der afgav falske vidneforklaringer.
Behandlingen fra kollegerne og ledelsen udviklede sig til mobning. Og det fik konsekvenser for hendes privatliv. Hun brød sammen.
I en periode måtte hun overlade sin søn til faderen, der ikke bor sammen med Marianne Jørgensen.
- Min søn kom sommetider over til mig for at se en film sammen med mig. Jeg var ikke i stand til at tage mig af ham. Jeg var ikke langt fra at gøre en ende på mit liv, siger den 28-årige fængselsbetjent.
- Jeg græd. Nogle dage kunne jeg ikke andet end at ligge i fosterstilling. Jeg var dybt deprimeret og angst, forklarer hun om tiden efter volden.
I dag er sønnen igen delebarn, men hans mor har fået ar på sjælen.
November 2012: Marianne Jørgensen er vidne til en mandlig kollegas vold mod en kvindelig indsat på Anstalten i Herstedvester. Han tager halsgreb på hende, efter at hun har spyttet efter ham.
Fra retsreferatet fra Østre Landsret:
"Vidnet Joye (...) har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte tog vidnet om halsen. Tiltaltes forklaring om, at de kun havde fat i vidnets hænder og skuldre, passer ikke. Vidnet kunne ikke få luft, da tiltalte tog halsgreb. Hun kan ikke huske, om hun blev bedt om at aflevere en lighter. Tiltalte blev sur over, at hun spyttede."
December 2013: Den voldelige kollega idømmes en betinget fængselsstraf. Han er i dag blevet fyret fra Kriminalforsorgen.
April 2015: To af Marianne Jørgensens andre kolleger idømmes ubetingede fængselsstraffe for at lyve fra vidneskranken i to retssager. De har også fået en fyreseddel.
UDVID 
"Jeg sveder og tænker bare på at komme ud"
I dag arbejder Marianne Jørgensen med kriminelle, der afsoner med en elektronisk lænke om foden. Hun kan ikke holde ud at være på sin tidligere arbejdsplads.
Selvom det er knap tre år siden, at Marianne Jørgensen var vidne til kvælertaget, får hun det fysisk dårligt, når hun nærmer sig fængslet i Albertslund.
- Ingen snakkede med mig. Jeg følte, at jeg var ingenting. Det var hårdt, siger hun.
- Jeg har været inden for murene i Statsfængslet i Jyderup siden, men jeg får angst. Jeg sveder og tænker bare på at komme ud igen. Det sidder stadigvæk dybt i mig, siger den kvindelige fængselsbetjent.
Marianne Jørgensen er bekymret for sin jobmæssige fremtid. Hun er bekymret for, om det får konsekvenser for hendes karriere, at hun nu står frem og fortæller sin historie på Avisen.dk.
- Jeg håber, at jeg kan få lov til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i Kriminalforsorgen, men jeg er bekymret for, at jeg må stoppe og begynde på en ny uddannelse, siger hun.
Da mobningen fra kollegerne på Herstedvester blev for intens, måtte Marianne Jørgensen sygemelde sig. Hun er lige gået på fuld tid, men hun har færre arbejdsopgaver end kollegerne.
Samlede ind til voldelig fængselsbetjent
Det er ikke noget nyt, at indsatte er voldelige mod fængselsbetjente, men der er meget lidt debat om vold mod indsatte. Der er for meget vold, mener Marianne Jørgensen.
- Joye, der blev overfaldet af min kollega, er ikke den eneste. Der er mange dygtige fængselsbetjente, men der er også negative betjente. Jeg har en mandlig kollega i et andet fængsel, der har oplevet den samme kulde som mig, fordi han fortalte ledelsen om en voldelig kollega, siger hun.
Ifølge Marianne Jørgensen forsøger Kriminalforsorgen at skjule, at der er noget helt galt i den måde, som landets fængselsbetjente behandler indsatte på.
- Cheferne gør ikke nok for at stoppe de såkaldt negative betjente. På min kollegas arbejdsplads har fængselsbetjentene samlet ind til en kollega, der er dømt for vold. Ikke til min kollega, som "sladrede" om volden mod den indsatte, siger hun.
Marianne Jørgensen føler i det hele taget ikke, at Kriminalforsorgen tager vold mod indsatte særligt alvorligt.
Chefer kan gøre livet surt
Hun har undervejs fået hjælp af foreningen Veron, der hjælper whistleblowers, der som hende er kommet i klemme efter at have fortalt om for eksempel ulovligheder på arbejdspladsen.
Foreningen mener ikke, at ansatte, der blæser i fløjten, har en ordentlig beskyttelse efter for eksempel at have vidnet i retten eller at have stået frem i medierne.
Og nye regler er ikke nødvendigvis nok, lyder det fra Verons formand.
- Det er ikke nok at sikre ansatte mod en direkte fyring. Hvis en arbejdsgiver vil af med en offentligt ansat, kan han bare fryse den ansatte ud eller på andre måder gøre livet surt for ham eller hende. Det er sket i Marianne Jørgensens tilfælde, siger advokat Mads Krøger Pramming.
Uærlige kolleger løj i retten
Ifølge Marianne Jørgensen har Joye - den kvindelige indsatte, som blev offer for vold - været meget taknemmelig for, at fængselsbetjenten har vidnet mod den voldelige kollega.
- I retten sagde hun: Hold kæft, hvor er du sej, husker hun.
Men det var kun fra Joye og Marianne Jørgensens nærmeste, at der var støtte.
To af hendes andre kolleger fra Anstalten ved Herstedvester afgav falske vidneforklaringer i retten for at beskytte deres voldelige kollega. De fik begge ubetingede fængselsstraffe.
I retsreferatet fra sagen mod Marianne Jørgensens voldelige kollega beskriver hun selv tiden efter episoden på følgende måde:
"Bagefter snakkede de (personalet på Herstedvester, red.) ikke om episoden. Det var som om, at episoden skulle glemmes."
Østre Landsret har idømt den voldelige kollega 40 dages betinget fængsel. Straffen blev betinget, fordi:
"(...) halsgrebet ikke har haft følger for forurettede samt til tiltaltes særdeles gode personlige forhold, herunder at tiltalte ikke tidligere er straffet".
Fængselsbetjent: Hør så efter, kære politikere
Marianne Jørgensen er lettet over, at hun nu snart kan sætte punktum i sagen. Hun har vidnet fire gange og er nu stået frem med sin historie.
Den 28-årige alenemor står frem nu, fordi hun håber, at politikerne på Christiansborg vil debattere hendes sag, så fængselsbetjente og andre offentligt ansatte ikke skal igennem det samme.
- Vold mod indsatte finder sted i flere danske fængsler. Politikerne på Borgen må forsøge at stoppe volden og beskytte de ansatte, der gør deres pligt ved at indberette voldelige kolleger. Politikerne bør høre, hvad jeg har på hjertet, så de kan handle på historien, siger Marianne Jørgensen.
Chef: Vi gør meget for at forhindre mobning
Kriminalforsorgen vil ikke gå ind i en konkret sag som Marianne Jørgensens, men HR-chefen for koncernen vil gerne udtale sig generelt om vold mod indsatte.
- Enhver hændelse, hvor en ansat bruger mere magt end nødvendigt, er alvorlig, og vi reagerer på den. Det er uacceptabelt, hvis nogle ansatte går over grænsen. Hvis der er tale om strafbare forhold, vil de ansatte blive politianmeldt og retsforfulgt, siger Marianne Fæster Nielsen.
Hun oplyser, at der siden midten af nullerne har været mellem en og fem sager årligt om vold mod indsatte.
HR-chefen siger desuden, at ansatte som Marianne Jørgensen ikke behøver at frygte, at deres karrieremuligheder forringes, fordi de har åbnet munden.
- Vi gør meget for at forbedre arbejdsmiljøet. Jeg vil dog understrege, at der er forskel på de indsatte på Anstalten ved Herstedvester og de indsatte i et lille fynsk arresthus. Det er tunge kriminelle, der befinder sig på anstalten. På Herstedvester sørger vi blandt andet for, at personalet bliver debriefet og defuset. Derudover modtager de regelmæssig supervision, siger Marianne Fæster Nielsen.