Flere gange årligt begår en fængselsbetjent decideret vold eller en anden form for overgreb på en indsat i de danske fængsler.
Alene i 2014 drejede det sig om to sager om vold og en om nedværdigende behandling.
Det viser tal, som DR Nyheder har fået indsigt i af Kriminalforsorgen. Det er enten den indsatte selv eller en anden fængselsbetjent, der anmelder episoderne, der i flere tilfælde bliver til en efterforskningssag hos politiet og til sidst ender som en retssag.
En retssag, der ikke kun kan være fatal for den tiltalte, men også for den fængselsbetjent, der har angivet eller vidner mod sin voldstiltalte kollega.
Det skete for fængselsbetjent Marianne Jørgensen, da hun i 2012 vidnede mod en kollega, der havde taget kvælertag på en indsat. Efterfølgende blev hun mobbet og frosset ud af fællesskabet på sin arbejdsplads i Anstalten ved Herstedvester i Albertslund vest for København.
En historie Avisen.dk kunne bringe i går.
LÆS OGSÅ: Fængselsbetjent taler ud: For meget vold mod indsatte
Efter få måneder gik Marianne Jørgensen ned med stress og blev langtidssygemeldt. Den dag i dag kan hun stadig ikke sætte sine ben på Hestedvester, og hun arbejder i stedet i fodlænkeordningen.
Marianne Jørgensen er ifølge DR Nyheders oplysninger langt fra den eneste fængselsbetjent, der er blevet frosset ude af kollegerne efter at have vidnet mod en kollega i retten.
I 2010 meldte en kvindelig betjent fra Vestre Fængsel fem kollegaer for vold mod en indsat. Hun blev efterfølgende frosset ud af kollegaerne og måtte skifte job.
Det samme skete i Aalborg Arrest i 2012. To betjente vidnede mod to kolleger, der blev dømt for at sparke og slå en indsat. Vidnerne blev ligeledes nødt til at skifte job efterfølgende.
Ved denne retssag var antallet af fremmødte kolleger så massivt, at de måtte stå både inde i og uden for retten. Langt størstedelen for at støtte de tiltalte - ikke de to betjente, der vidnede mod de senere voldsdømte betjente.
Det samme var tilfældet ved Marianne Jørgensens sag i marts 2013, da sagen kom for byretten i Glostrup. Her var der mødt så mange fængselsbetjente op, at retten måtte flytte sagen til en større retssal.
- Jeg blev rigtig nervøs og ked af det og følte mig svigtet, for de var jo også mine kolleger. Men de gjorde det rigtig tydeligt for mig, at de var der for at bakke ham op, husker hun.
Under retssagen vidnede to andre betjente, der ligesom Marianne Jørgensen også havde overværet voldsepisoden. I modsætning til hende afviste de, at der var tale om et kvælertag eller halsgreb på den forurettede.
Retten vurderede, at Marianne Jørgensens vidneudsagn var mere troværdigt. Senere er de to mandlige betjente blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel for at afgive falsk vidneforklaring i sagen mod deres kollega.
Den seneste sag, DR Nyheder er i besiddelse af, handler om en voldelig episode i Vestre Fængsel, hvor en betjent slog en kvindelig indsat.
Af domsudskriften fremgår det, at den mandlige betjent, der vidnede mod sin nu voldsdømte kollega, har haft en svær tid i fængslet blandt sine kolleger og " var blevet kaldt stikker - og blevet frosset ud af kollegerne".
DR Nyheder har været i kontakt med flere af betjentene i de seneste sager - men ingen af dem ønsker at stå frem af frygt for kollegernes reaktion.
Hos Fængselsforbundet kan formand Kim Østerbye nikke genkendende til problemet.
- Hvis man angiver en kollega, kan man ligeså godt række hånden op og bede om at flytte arbejdsplads, forklarer han.
Han forklarer den hårde behandling fra kollegerne med, at korpsånden er meget stærk blandt fængselsbetjente, og også kan give nogle negative konsekvenser.
- Det er et problem, når loyaliteten bliver så stærk, at man ikke tør stå frem og sige sandheden, forklarer han.
Selv får Kim Østerbye kendskab til "et par sager om året".
- Men jeg hører bestemt ikke om dem alle, tilføjer han.
Det er Kriminalforsorgen, der har kontrollen med de danske fængsler og altså også arbejdsmiljøet. Ifølge HR-chef, Marianne Fæster Nielsen, gør betjentene, der står frem, det rigtige - også selvom deres kolleger reagerer med alt andet end opbakning.
Hun mener dog ikke, at Kriminalforsorgen har flere eller større problemer med arbejdsmiljøet eller mobning end andre arbejdspladser.
- Når det så er sagt, så tager vi det her meget alvorligt, forklarer hun.
- Vi har iværksat en lang række initiativer, og jeg er sikker på, at i løbet af relativt kort tid vil opfølgende undersøgelser vise, at vi faktisk er i gang med at forandre virkeligheden.
Kriminalforsorgen ønsker ikke at oplyse overfor DR Nyheder, hvor mange af de såkaldte disciplinærsager om vold og overgreb mod indsatte, der ender i retten.
Ifølge Kriminalforsorgen afgøres alle sagerne dog med en sanktion i form af opsigelse, afskedigelse, bøde eller advarsel.