VOLD MOD INDSATTE
EL om vold mod indsatte: Afsløringer viser stort problem
Enhedslistens retsordfører mener, at Folketingets partier bør sætte sig ned her og nu for at finde en midlertidig løsning på problemerne i landets fængsler.
Pernille Skipper (EL) mener, at der er så store problemer med vold mod indsatte og mobning af whistleblowere i landets fængsler, at politikerne bør handle her og nu.
Pernille Skipper (EL) mener, at der er så store problemer med vold mod indsatte og mobning af whistleblowere i landets fængsler, at politikerne bør handle her og nu. Foto: Simon Læssøe/Arkiv/Scanpix


Enhedslisten følger trop, efter at Socialdemokraterne og SF har stemt for øget supervision af landets fængselsbetjente.

Partiet mener, at problemet med vold mod indsatte og mobning af whistleblowere er langt større end hidtil antaget.

LÆS OGSÅ: Hva' så Mette F.? Nu vil flertal beskytte whistleblowere

Derfor skal der handles her og nu, lyder det fra venstrefløjen.

- Vi vil tage det op i forligskredsen. Marianne Jørgensens historie viser, at problemet er større, end vi har været bevidste om. Vi går derfor efter at få en midlertidig løsning, indtil der igen skal forhandles om økonomien i Kriminalforsorgen, siger Pernille Skipper, der desuden har stillet en lang række spørgsmål til justitsminister Mette Frederiksen (S).

LÆS OGSÅ: Mette F. om Marianne-sag: Fuldstændig og aldeles uholdbart

Hun har blandt andet spurgt ministeren, hvordan Kriminalforsorgens regler og praksis om supervision er, når det kommer til ansatte, der har været involveret i episoder med magtanvendelse eller vold.

Miljøet bliver for råt

Partierne i rød blok lader til at være enige om, at der skal mere supervision til landets fængselsbetjente.

- Miljøet forhærdes, hvis der ingen supervision og debriefing finder sted efter for eksempel en magtanvendelse. Det smitter af på de indsatte. Derfor er det sindsygt vigtigt med supervision, siger Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Hun er "meget bekymret" for, hvor dårligt det står til blandt de ansatte i Kriminalforsorgen.

LÆS OGSÅ: Fængselsbetjent taler ud: For meget vold mod indsatte

Marianne Jørgensen, der er tidligere fængselsbetjent på Anstalten ved Herstedvester fik næsten ingen hjælp fra arbejdspladsen, da hun blev frosset ud af kolleger efter at have vidnet mod en voldelig kollega, der havde taget kvælertag på en indsat.

Hun gik ned med angst og depression og blev derefter forflyttet til en anden arbejdsplads inden for Kriminalforsorgen.

LÆS OGSÅ: Fagboss: Fængselsbetjente mangler hjælp til at tænke

Marianne Jørgsen mener, at det skal stå i loven, at supervision skal være obligatorisk i de fængsler, hvor de mest hårdkogte kriminelle sidder.

EL: Negativ kultur skader fængselsvæsen

Enhedslistens retsordfører overvejer i øjeblikket, om hun skal kalde justitsministeren i samråd om sagen.

- Vi politikere er forpligtede til at tage Marianne Jørgensens afsløringer alvorligt. Hendes historie er ikke bare en uhyggelig enkeltsag. Den er et udtryk for en negativ kultur, og det er skadeligt for det danske fængselsvæsen.

LÆS OGSÅ: Indsat: Fængselsbetjent ydmyger os og tager kvælertag

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.