At sende sønnike til svømning hver tirsdag og torsdag i den lokale svømmeklub er ikke en selvfølge for alle familier. Det samme gælder, når der skal betales 500 kroner til datterens håndboldskole i sommerferien. Eller når de nye fodboldstøvler skal købes.
I nogle familier er der bare ikke penge nok.
Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) fornemmer man netop, at fattige familier vælger børnenes idræt fra, når økonomien skal prioriteres. Det fortæller Lars Kruse, der er konsulent i DIF.
- Det er i sidste ende barnet, der bliver taberen, siger Lars Kruse.
Hos DIF er man også bekendt med, at flere søger støtte til kontingenter. Problemet er bare, at man har stoppet de puljer, hvor der kunne ydes tilskud.
- Vi er udfordret på den måde, at vi hver dag får opringninger fra foreninger eller forældre, som tidligere har fået hjælp, men som er udfordret omkring betaling af kontingent og dermed at kunne fastholde deres barn i idrætten, siger Lars Kruse.
Den 1. april 2017 er halvårsmærket for kontanthjælpsloftets ikræfttræden. Og selvom man i DIF ikke direkte kan måle, hvorvidt de har fået flere henvendelser om hjælp til kontingenter, så mener Lars Kruse, at hans telefon ringer markant mere end før.
- Man kan godt mærke, at kontanthjælpsreformen har udfordret flere familier. Da vores puljer til kontingenter stoppede i slut 2015, var der et boom af henvendelser. Siden har det været stabilt, men nu ser vi lidt en stigning igen, siger Lars Kruse.
Pulje til sport
I Ringsted Kommune har man netop gjort et ekstra tiltag for at sætte fokus på, at børn skal dyrke idræt.
Man har oprettet en pulje på 125.000 kroner til udsatte børn, så de kan få lov at dyrke motion uanset forældrenes indkomst. Det er typisk børn med forældre på kontanthjælp eller integrationsydelse.
Formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Ringsted Kommune, Britta Nielsen (SF), mener, det er vigtigt, at børnene ikke påvirkes af forældrenes fattigdom.
- Selvom ens forældre ikke nødvendigvis har en indkomst, der kan betale for fritidsaktiviteter, så får man nu mulighed for det. Vi tror, det betyder rigtig meget, at man ikke skiller sig ud i forhold til sine venner og kammerater, siger Britta Nielsen.
Der er ikke et særligt behov i Ringsted Kommune frem for andre kommuner, mener Britta Nielsen. Men fordi folk på kontanthjælp og integrationsydelse har fået færre penge mellem hænderne, har det også givet kommunen incitament til at yde ekstra støtte.
Puljen er stadig i opstartsfasen, så kommunen kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle, hvor mange der søger den. Men den skal evalueres på et senere tidspunkt.
Dagligdagens frikvarter
Matchet mellem børn og fritidsaktiviteter er vigtigt, påpeger Søren Østergaard, daglig leder af Center for Ungdomsstudier og ekspert inden for børn og unges motionsvaner.
- Det at gå til idræt og fritidsaktiviteter generelt er nogle vigtige mentale frikvarterer i børn og unges liv, siger Søren Østergaard.
Fordi mange børn er konstant online på diverse platforme, kan sport være et vigtigt pusterum.
- Lige nu lever de et liv, hvor de er på 24/7 i forhold til virtuelle rum. Der hvor man i dag oplever nogle af de vigtigste frikvarterer er, når man går ned og spiller fodbold. Der er man på i virkeligheden. Man er på i et fællesskab med andre mennesker, siger Søren Østergaard.
Artiklen fortsætter under grafen
Sparer på sport i fattige familier
Ifølge en rapport, som DIF har udarbejdet, koster det 2.550 kroner at dyrke håndbold, 2.000 kroner at gå til fodbold og 1.300 kroner at spille badminton årligt pr. voksen. Kontingentet er dog lidt billigere for børn, forklarer Lars Kruse. Men dertil kommer betaling af diverse udstyr, udflugter og træningslejre.
Tilsvarende har eksempelvis en enlig mor på kontanthjælp mistet op mod 3.000 kroner om måneden efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft.
Kan barnet ikke være en del af fritidsaktiviteter, så kan det få større følger i fremtiden, nævner Søren Østergaard:
- At være en del af et foreningsfællesskab betyder, at man får kompetencer til at være sammen med mennesker, der ikke nødvendigvis ligner en selv. Mange af de drenge og piger, der ikke går til noget vil oftere være en del af miljøer, som er mere tryghedsøgende, siger han.
Eckhard Krausen er en af de forældre, der ikke har råd til at sende sine børn til sport. Læs hans historie her.