RETSSIKKERHEDEN ER i disse år under stort pres i mødet med den offentlige forvaltning. Det gælder især, hvis man kommer til social- og beskæftigelsesforvaltningen på grund af sygdom eller handicap. Det har både Advokatrådet og en række handicaporganisationer og patientforeninger afdækket med undersøgelser og rapporter igennem de seneste år, og medierne har dokumenteret nogle af de mange enkelteksempler på retssikkerhedssvigt.

Advokatrådet skrev blandt andet i sin rapport, at den offentlige forvaltning i disse år ofte går til grænsen:

”Advokatrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at forvaltningen har mulighed for en grænsesøgende afgørelsespolitik med henblik på at reducere driftsomkostninger uden nogen konsekvenser for forvaltningen. Forvaltningen bør ikke kunne indrette sin praksis efter, at det ikke har nogen form for negative virkninger, når den giver afslag på, reducerer kvaliteten af eller ophæver en løbende ydelse …”

Den praksis har meget store negative konsekvenser for borgerne, som ofte lider økonomiske tab eller manglende kompensation for konkrete funktionsnedsættelser. Selvom en borger klager over en forvaltning, vinder sagen og får fuldt medhold hos ankeinstansen, så kan borgeren sjældent få erstatning for en ikke-økonomisk skade. Og selvom en forvaltning opfører sig lovstridigt, og en borger har fået ret i sin klagesag, så er det forvaltningen, der opnår en økonomisk besparelse eller berigelse ved at træffe forkerte afgørelser og ikke udbetale en ydelse til en borger.

FOR AT ændre på retssikkerhedstilstanden, så borgerne får deres lovgivne ret, anbefalede Advokatrådet en række retslige redskaber, som man politisk burde tage i brug. To af dem var at indføre opsættende virkning – det vil sige, at en afgørelse først får virkning, når den er endelig stadfæstet – og at skabe en lovhjemmel for godtgørelse (kompensation) af ikke-økonomisk tab, så en kommune som udgangspunkt ikke kan opnå en besparelse eller berigelse ved at forholde borgeren sin ret.

Læs også:

David Trads: Lykketoft og Ellemann er arrogante – og historieløse

Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl har i det forgangne folketingsår fremsat beslutningsforslag om disse to ting. Og det er efter et stort stykke arbejde lykkedes hende at opnå opbakning hos alle Folketingets partier til det ene beslutningsforslag (B36) om opsættende virkning i klagesager i en stærkt afgrænset form under Serviceloven, som jeg allerede har beskrevet tidligere. Dette beslutningsforslag pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om opsættende virkning i det kommende folketingsår.

MEN DET har ikke været muligt at finde opbakning til det andet beslutningsforslag (B35) om at skabe en lovhjemmel for kompensation af ikke-økonomisk tab, hvis påklager får medhold fra Ankestyrelsen i en klage om en forkert kommunal beslutning efter Serviceloven. Forslaget blev endeligt forkastet ved 2. behandlingen den 3. juni efter godt ét minuts behandling på baggrund af stemmer fra Venstre, Konservative, Radikale, Socialdemokraterne og SF.

Læs også:

Taxamanden til DR: Drop hyggen og den strittende lillefinger

Karina Adsbøl har sendt mig følgende kommentar til forkastelsen af beslutningsforslaget om kompensation:

”Jeg er da ærgerlig over, at det ikke blev vedtaget, fordi dette ville øge kommunernes incitament til at gøre sig ekstra umage i sagerne på socialområdet og ikke prøvekøre sagerne blot for at prøve dem af i Ankestyrelsen. Det ville også give borgerne et plaster på såret, når borgerne fik medhold i Ankestyrelsen. Og der ville ikke være nogen besparelse for en kommune i den sidste ende. Det ville være til stor gavn for de berørte borgere. Desværre var det ikke alle partier, der ville være med til at øge retssikkerheden for borgerne. Nu er det anden gang, dette forslag er blevet stemt ned, og der manglede kun 8 mandater.”

Personligt finder jeg det også meget trist, at et flertal af partier i Folketinget stadig ikke vil tage ansvar for at sikre retten for mennesker med sygdomme og handicap inde på livet. Oven i købet har SF skiftet mening under processen og er gået fra i 1.behandlingen at være positivt stemt over for beslutningsforslaget til nu at have stemt imod. Dermed prioriterer et flertal i Folketinget stadig kommunernes økonomiske sikkerhed højere end borgernes retssikkerhed.

Læs også:

Blogger: Kommuner tolker loven, som fanden læser biblen

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.