Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og 100% socialist og feminist. Han er født i 1962 og opvokset i arbejderkvarteret Bispebjerg. Fra den tidlige ungdom har han været organiseret socialist. Jan vil hovedsageligt blogge om arbejderbevægelsens, primært fagbevægelsens, udfordringer set fra en aktivistisk og venstreorienteret fagbureaukrats udkigspost. Men han vil også tage emner som kritisk pædagogik, børns hverdagsliv og forskning inden for disse områder op.
SKAL MAN tro julereklamerne på TV og i aviser, så er der liv og glade dage i forbrugsdanmark. Der findes ingen bekymringer, ulighed eller problemer i kongeriet højt mod nord. Vi er trods alt verdens lykkeligste land.
Men det er et fatamorgana og en løgnagtig fortælling. For Danmark anno 2016 er ikke Danmark anno de glade 60’ere og 70’ere i velfærdssamfundets guldalder.
I Danmark anno 2016 er næstekærlighed, solidaritet med de svageste og værdighed erstattet med fattiggørelse, ydmygelse og stigmatisering.
Jul i Løkkeland har intet tilfælles med glansbilledefortællingen. Dagens Danmark tæller titusindvis af fattige børn, fattige enlige, fattige familier, fattige ægtefælder og fattige ældre. Kort sagt fattige mennesker i hobevis. Folk sulter for at få råd til medicin i et af verdens rigeste lande pga. kontanthjælpsloftet. Forældre sulter for at have råd til at give deres børn mad. Fattige mennesker søger normalt mod rigere lande. Men hvor skal fattige mennesker, der bor i et rigt land, søge hen?
HVEM VILLE for blot få år siden have troet, at der ville være 35.000 fattige børn, som på grund af kontanthjælpsloftet skal vokse op uden den sociale, økonomiske og oplevelsesmæssige velstand, som flertallet har råd til.
Man siger, at julen er børnenes fest. Det er bare ikke de fattige børns fest. De fleste børn går december måned i møde tæt pakket med julearrangementer, kalendergaver, julemad og på toppen af kransekagen det smukke, lysende juletræ, der flere steder er fyldt op med gaver helt op til knæhøjde. Men titusindvis af fattige børn går julen i møde uden julemand, pakkekalender og adventsgaver. For julemanden besøger kun børn, hvis forældre har råd til at få besøg.
Hvem ville for få år siden have troet, at der skulle laves landsindsamlinger til fordel for fattige danskere? Hvem ville for få år siden have troet, at hjælpeorganisationerne ville melde om en eksplosiv stigning i antallet af ansøgninger om julehjælp? Og hvem ville for få år siden have troet, at vi ville se ”græske tilstande” med hjemløshed, sult og tiggeri i Danmark? Alt sammen et direkte resultat af de nye stramninger af kontanthjælpsreglerne, forkortet dagpengeperiode og forringede forhold for personer med nedsat arbejdsevne.
LISTEN MED de menneskelige omkostninger for regeringens politik er lang som et ondt år. Her er blot et par eksempler på mennesker, der vil opleve en jul i absolut armod:
De fleste enlige kontanthjælpsmodtagere har størst nedgang i indtægt. De sidder ofte i lejligheder, som koster 7000 eller mere om måneden. Plus varme, el og så videre. Disse borgere mister mellem 3000-3500 kroner pr. måned.
Enlige uden børn modtager ofte §34-særlig støtte til høje boligudgifter. Efter loftet mister de denne og ofte også boligstøtte. De kan også miste 3000 kroner om måneden.
I Københavnsområdet plus Nordsjælland er der reelt ingen lejligheder til 2600 kroner om måneden. Der er ca. 1700 lejligheder til under 4000 kroner, og de bliver selvfølgelig sjældent ledige. Studieboliger er ikke medregnet.
Boligselskaberne udsendte i oktober 13 procent flere rykkere, men dette er udregnet på alle boligselskabernes rykkere. Dette stiger, hvis man kun skal medregne Københavns Kommune. Et forsigtigt skøn er på mindst 17-18 procent. Udsættelsesvarsler vil komme til kommunerne i starten af 2017 og det vil vise katastrofens omfang. Man skal dog huske, at der er familier, som allerede nu frivilligt opsiger deres bolig og flytter hjem til familie eller venner.
SNART VIL vi se romalejre blomstre, blot med hvide fattige danskere ramt af regeringens umenneskelige politik. Men hvad vil regeringen så gøre? Det samme som med romaerne? Slå hårdere ned på betleri og etablering af lejre med bøder eller udvisning?
Borgere, som arbejder deltid og får supplerende kontanthjælp, får den samme nedgang i indtægt, da der bliver regnet ud fra det beløb, de ville have fået, hvis de fik fuld kontanthjælp. Dette var ikke meldt ud til folk i forvejen. Det kom som et chok for dem, at de blev ramt af loftet. Ligeledes får de deres kontanthjælp udbetalt så sent som den 10. eller 11. i måneden, da de først skal have deres lønsedler sendt ind. De skulle blive ”refunderet” i december, hvad de er blevet trukket for i de foregående måneder. Men hos de borgere, jeg har kendskab til, har udregningerne været fulde af fejl.
Jeg glemte den faktor, at man får trukket yderligere 1000 kroner af kontanthjælpen, hvis man er omfattet af 225 timers-reglen. Man kan mærkeligt nok være omfattet af 225 timers-reglen, selvom man ikke er "arbejdsmarkedsparat". Ligeledes er det en smart svinestreg at trække beløbet fra boligsikring og særlig støtte. Så mister man reelt krone for krone. Hvis det var fra kontanthjælpen, ville det i det mindste være før skat.
KONTANTHJÆLPSLOFTET ER en bevidst ideologisk og politisk ”fattiggørelsesstrategi” med det formål at skabe en hær af fattige, der er så desperate, at de vil acceptere arbejdsforhold, der vil få slavearbejde i kinesiske straffelejre til at ligne Lalandia.
Det nyliberale snavs har gjort Per Dichs sang ”Sådan er kapitalismen” fra 1966 til deres særlige julesang. Blot med den lille krølle at de synes fa’me det er fedt, at utak er de armes løn og de riges paradis.
Så spørg mig lige, hvordan fanden alle disse titusindvis af medborgere skal opleve, at julen er hjerternes og børnenes fest. Lars Løkke Rasmussen og hans skrækkabinet viser, at julen er de hjerteløses fest. Julen står i profittens og ikke solidaritetens tegn.
Jul i Løkkeland er en stor fuckfinger til fattige børn, de syge, de svage, de fattige og de arbejdsløse og vækker minder om overklassens klassehad i 20’erne og 30’erne.
Jeg vil gøre Johann Friedrich Struensees berømte ord, til mit nytårsforsæt: ”Jeg arbejder for at gøre dette forbandede Danmark anstændigt”
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.