Tal fra Finansministeriet spiller en helt afgørende rolle, når der skal træffes afgørende politiske beslutninger. Det uanset om det handler om at forringe dagpengene eller flytte statslige job fra København ud i landet.
Men økonomerne i finansminister Claus Hjort Frederiksens ministerium skyder nogle gange helt skævt med deres tal. Det viser en ny sag og flere andre. Nu er der politisk pres på ministeren og ministeriet.
Ifølge Finansministeriets egne tal har ministeriet skønnet helt forkert i forhold til den såkaldte kontantydelse til ledige. Udgifterne blev skønnet tre gange større, end de nu rent faktisk har vist sig at blive.
Politikerne bliver amputeret
Den nye sag om et stort fejlskøn i Finansministeriet giver skarpe reaktioner. Blandet andet fra tidligere skatteminister og nu finansordfører for SF, Jonas Dahl. Han siger til Avisen.dk:
- Vi havner for tit i nogle situationer, hvor Finansministeriet rammer uden for skiven. Når man rammer så meget ved siden af, amputerer det den politiske beslutningsproces.
Blandt økonomer giver ministeriets skøn også løftede øjenbryn.
En af landets førende økonomer og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen vil ikke kommentere på den konkrete sag om kontantydelse. Men han siger til Avisen.dk:
- Der er masser at diskutere i forhold til, hvordan man regner på, hvordan politiske tiltag påvirker folks adfærd. Eksempelvis viste det sig jo, at effekten af at afkorte perioden på dagpenge fra fire år til år blev langt voldsommere end forudset.
Helt skævt
Udtalelserne falder på baggrund af en sag, som tog sin begyndelse i 2014.
Her var Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten optaget af, hvad man kunne gøre for de tusindvis af arbejdsløse, som mistede deres dagpenge efter at have gået ledige i to år.
For at sikre en nogenlunde indkomst til dem, der havde mistet dagpengene, blev rød blok i 2014 enige om at indføre en ny ydelse: kontantydelsen.
Den gør, at ledige efter at have mistet dagpengene, har et år mere på en ydelse, som lige nu er på op til 14.575 kroner om måneden.
I 2014 blev Finansministeriet vanen tro sat til at regne på, hvad indførelsen af kontantydelsen ville komme til at koste.
Takket være nye tal fra myndighederne på Jobindsats.dk kan man nu se, hvor godt - eller snarere skidt - 'regnedrengene' i Finansministeriet ramte med hensyn til udgifterne til kontantydelsen.
Ministeriet anslog i 2014, at kontantydelsen i direkte udgifter til ydelsen ville komme til at koste 10,7 millioner kroner.
Nu kan man se, at den direkte udgift højst blev 3,9 millioner kroner.
Med andre ord: Finansministeriet forudså en udgift, som var tre gange større, end det den blev.
12 mio. kr. blev til 610 mio. kr.
På finansloven for 2015 blev udgifterne til kontantydelsen dog ikke sat til de 10,7 millioner kroner, som Finansministeriet forudså som direkte udgift.
Nej, udgiften blev sat langt, langt højere. Hele 610 millioner kroner. Det svarer cirka til prisen for at drive 14 folkeskoler i et år.
Grunden til det meget store beløb på finansloven var, at ministeriet regnede med en såkaldt 'dovenheds-effekt'.
Finansministeriet antog, at 2.100 ledige i hele 2015 ville blive på sofaen på grund af udsigten til en økonomisk redningskrans i form af kontantydelsen. De 2.100 ville påføre staten en stor ekstra udgift ud over pengene til dem, som rent faktisk kom på kontantydelsen.
'Fantasillioner'
Allerede i 2014 råbte fagforbundet FOA og andre op om, at Finansministeriets forudsigelse var langt ude i skoven. Altså at fordi langtidsledige i de sidste tre måneder af 2015 kunne få kontantydelse, så ville hele 2.100 ledige blive på 'sofaen'.
Formanden for FOA, Dennis Kristensen, beskyldte den gang i 2014 ministeriet for at have opfundet "fantasillioner". Nu siger Dennis Kristensen til Avisen.dk:
- Det er tydeligt, at både forudsigelserne og tallene i finansloven for 2015 var grebet ud af den blå luft. Det var jo helt hen i skoven at hensætte 610 millioner kroner til, at ledige ville lægge sig på sofaen, som Liberal Alliance vil kalde det.
Politisk krav
Finansordfører Jonas Dahl fra SF mener, at Finansministeriets 'regnemaskine' alt for ofte spytter forkerte tal ud.
- Vi havner for tit i nogle situationer, hvor Finansministeriet rammer uden for skiven. Det kan ikke passe, at vi som politikere på grund af ministeriets regnemetoder skal famle så meget i blinde, siger Jonas Dahl og fortsætter:
- Enten må der være nogle, som ikke er gode nok til at passe deres arbejde. Eller også skal modellerne i Finansministeriet være meget bedre.
Ministerium: Svært at spå
Finansministeriet er tidligere blevet kraftigt kritiseret for at have ramt helt skævt i forhold til, hvor mange der ville blive ramt af halveringen af perioden, man kan gå på dagpenge.
Fornylig har der også været heftig kritik af et stort fejlskøn for omkostningerne ved at flytte 3.900 statslige arbejdspladser ud i landet.
Det har ikke været muligt inden deadline at få en kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Men ministeriet har svaret på skriftlige spørgsmål fra Avisen.dk.
Af ministeriets svar fremgår, at det altid er forbundet med stor usikkerhed, når man som i 2014 skal forudse, hvor mange, der vil havne på en ny ydelse. Altså i det her tilfælde kontantydelsen. Herom skriver ministeriet:
"Skøn for aktiviteten på nye ordninger – herunder særligt også den konkrete indfasningshastighed – vil helt forventeligt være forbundet med større usikkerhed."
Med hensyn til kritik af det store beløb på 610 millioner kroner står ministeriet fast på, at det holder.