Tidligere overvismand betvivler Hjorts flygtningeregning
Der er så mange ubekendte, at ny beregning af udgifter til flygtninge er "meget usikker", vurderer professor.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (tv) har fremlagt beregninger af omkostninger til flygtninge frem mod 2020. Men beregningerne er behæftet med stor usikkerhed, påpeger tidligere overvismand Niels Kærgård.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (tv) har fremlagt beregninger af omkostninger til flygtninge frem mod 2020. Men beregningerne er behæftet med stor usikkerhed, påpeger tidligere overvismand Niels Kærgård. Foto: Jens Dresling/Polfoto


6,4 milliarder kroner. Så stor lyder ekstraregningen for flygtninge frem mod 2020, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Jyllands-Posten.

Men regnestykket fra Finansministeriet indeholder så mange ubekendte, at det kan vise sig at ramme helt ved siden af, lyder vurderingen fra professor og tidligere overvismand Niels Kærgård.

- Det er et meget usikkert skøn. Når de siger 6,4 milliarder kroner, skal man i hvert fald ikke stole på de fire - måske heller ikke de seks, siger han til Ritzau.

- Man kan jo ikke vide noget om, hvordan verdenssituationen, flygtningestrømmen eller krigen i Syrien udvikler sig frem mod 2020.

Niels Kærgård understreger, at han ikke har set Finansministeriets beregninger.

- Men man kan ikke sige 6,4 milliarder kroner, for det lyder meget præcist. Usikkerheden ved den slags beregninger er meget store. Det kan være alt mellem tre og ti milliarder kroner, siger han.

Der er flere ubekendte i regnestykket. Man kan eksempelvis ikke sige med sikkerhed, hvor mange der vil søge asyl, eller hvor mange der vil komme i job.

- Det afhænger ekstremt meget af forhold, regeringen ikke selv er herre over, siger den tidligere overvismand.

- Vi ved ikke, hvor mange der kommer. Og vi ved heller ikke, hvor mange af dem der kommer i beskæftigelse. Vi kender heller ikke deres helbred, så vi ved ikke, hvor meget de vil belaste sundhedssystemet.

Spørgsmål: Er det ikke fornuftigt nok at lave en beregning trods usikkerhederne?

- Jo, det er jeg helt enig i. Det er fornuftigt at forsøge at lave et skøn. Men det er næppe fornuftigt at udgive et tal, der hedder 6,4, siger Niels Kærgård.

Regnestykket har udløst et politisk tovtrækkeri op til efterårets udskudte og længe ventede skattereform. Claus Hjort Frederiksen forsikrer i Jyllands-Posten, at der vil blive råd til både velfærd og skattelettelser trods ekstraregningen.

DF har svært ved at se, hvordan der skal findes råderum til skattelettelser, men Liberal Alliance mener sagtens, at der er råd til at lette i både bund og top. Samme opfattelse har cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos:

- Finansministeriet har tidligere vurderet, at råderummet til øget offentligt forbrug og lavere skat udgør cirka 10 milliarder kroner frem til 2020. Så ekstraregningen til flygtninge vil efterlade 3,6 milliarder kroner til lavere skat eller offentligt forbrug.

Cheføkonomen tilføjer, at ekstraregningen kan hentes ved at "effektivisere den offentlige sektor med 1,2 procent frem mod 2020".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.