Nordisk Brødhus på Nørrebro var en af de helt store succes-historier. Manden bag, Lennart René Ribers, havde kæmpet sig ud af en kriminel baggrund og startede brødhuset med et motto om at give noget tilbage til samfundet.
Han er blevet kaldt ”Nørrebros nye madhelt”. I dag er han stævnet i byretten af tre tidligere bagere, mens en lang række ekspedienter, andelshavere og kreditorer også spørger, hvad der er blevet af deres penge.
Læs hele historien her.
Vi tegner et portræt af en tidligere voldsmand, der blev kok, arbejdede på en michelin-restaurant, blev lovprist iværksætter og nu er gået i skjul, efterladende et hav af ubetalte regninger.
Avisen.dk har i en længere periode forsøgt at få et interview med Lennart René Ribers, men uden held. Han har heller ikke svaret på henvendelser fra de mange tidligere ansatte, der mangler løn, som Avisen.dk har været i kontakt med.
Lån fra svigermor
Den lange række af kilder, der har fortalt Avisen.dk om deres oplevelse med Nordisk Brødhus, fremhæver alle, at det ”var et fantastisk sted”, selvom de i dag føler sig holdt for nar.
- Han er rigtig god til at snakke og forklare alt muligt, så man tror på ham, fortæller Lars Kildebo, der er bager og har været ansat i Nordisk Brødhus.
Da Lennart Ribers i 2012 startede Nordisk Brødhus med et lån på 100.000 kroner fra sin svigermor, blev der kun bagt to slags brød.
Han gik efter altid at kunne få udsolgt, for intet skulle gå til spilde. Det koncept fortsatte, både da han udvidede med kager, morgen- og aftensmad, og da han åbnede en restaurant.
Alt skulle være enkelt, autentisk og ikke for dyrt. Og så var betjeningen med personlighed; venskabelig, drillende eller provokerende alt efter kunden og dagen. Hvis man spurgte efter minimælk til kaffen, kunne man blive bedt om at fise af igen.
Fra kriminel til kok
Konceptet virkede, og brødhuset kunne tiltrække både kunder og journalister. I en lang række interviews i danske medier og på mad-blogs kunne Lennart René Ribers fortælle om sine visioner. At undgå spild, være en del af nærmiljøet, og for alt i verden ikke være prætentiøs eller en del af en smart mode-bølge. Han gik efter kvalitet, ikke smarte navne, understregede indehaveren gang på gang.
Han skulle ikke have noget med banker at gøre og fravalgte både det officielle Ø-mærke og dankortmaskine for at slippe for bureaukrati. Til gengæld kunne man købe på klods og blive ansat på sin personlighed og ikke sine kvalifikationer.
Det hele handlede om "at give noget tilbage", og skabe noget værdifuldt for lokalsamfundet. Opvæksten i Ribe havde ført ham i sin fars fodspor ind i en kriminel løbebane, hvor der skulle kradses penge ind fra skyldnere. Det foregik ikke med økologiske kanelsnegle.
En dag forlod han det hele og rejste til England for at blive kok og starte forfra.
- Når ovnlågen lukker på en bestemt måde, lyder det, som når man slår nogen i hovedet med et bat. Så længe, jeg kan høre det, når jeg lukker ovnen, ved jeg, at jeg stadig skal arbejde hårdt. Alt det lort, jeg har lavet, må jeg give noget igen for, har Lennart René Ribers sagt i et interview med Berlingske.
Gode intentioner og ubetalte regninger
Og det så ud til at lykkes for ham. Han åbnede en restaurant og et økologisk supermarked, hvor man blandt andet kunne hente gårdmælk i sine egne junger.
Sidste år solgte han andele til lokale beboere for 10.000 kroner stykket. Pengene skulle bruges til at åbne endnu flere små lokale virksomheder.
- Jeg er ikke typen, der bliver drevet af at tjene penge. For det her handler om at give noget tilbage til samfundet, sagde Lennart Ribers i den forbindelse til Metroxpres.
Men noget gik galt. Regninger blev ikke betalt, varerne begyndte at forsvinde, stederne lukkede igen, og de nye andelshavere vidste ikke, hvad der foregik.
De blev spist af med en masse historier om nye planer, men efterhånden blev det tydeligt, at man ikke kunne vide, hvad der var til at regne med, fortæller Rasmus Boysen Schmidt. Han er en af andelshaverne og var også med i den bestyrelse, der blev stiftet.
- Der er ingen tvivl om, at hans intentioner har været gode fra starten, siger han om Lennart Ribers.
- Jeg ved ikke, om det er gået så galt, at han ikke har kunnet finde ud af, hvad han skulle gøre. Om han tænkte, ’lad det sejle det hele, så må jeg komme ud af det’, eller om han bare ikke kan styre det. Jeg ved det simpelthen ikke, siger Rasmus Boysen Schmidt til Avisen.dk.