Hvordan løser vi problemet med de mange arbejdsløse?
Det spørgsmål har mange netop nu travlt med at komme med svar på - herunder regeringen og arbejdsgiverne. Nu melder Kommunernes Landsforening (KL) sig også i koret, der byder ind med løsningsforslag. Det sker i form af en rapport med 30 anbefalinger, der bliver præsenteret i dag.
Avisen.dk har fået indsigt i rapporten og giver her et overblik over, hvad KL anbefaler, at regeringen gør for at få flere i job - blandt andet set i lyset af et stigende opsving og begyndende problemer med at skaffe arbejdskraft nok.
Forslagene går både på strammere regler for arbejdsløse, men også mere opkvalificering og bedre transportmuligheder uden for storbyerne, ligesom arbejdsgiverne også skal forpligte sig til at tage mere socialt ansvar.
Flere reformer
Generelt ønsker KL, at regeringen fortsætter med at lave reformer af arbejdsløshedsområdet. Reformerne bør dels gøre systemet mere enkelt, og dels sørge for at det kan betale sig for ledige at arbejde, fremgår det af rapporten.
Dagpengemodtagere skal sanktioneres mere
Regeringen bør undersøge, om reglerne for dagpengemodtagere kan strammes, så dagpengemodtagere i højere grad kan straffes, hvis de ikke står til rådighed, anbefaler KL. Samtidig skal det undersøges, om de nuværende muligheder for sanktioner skal udnyttes bedre - evt. ved at kommunerne overtager opgaven fra a-kasserne.
Kontanthjælpsmodtagere skal have mere ensartet ydelse
Systemet skal være mere enkelt. I dag er der mange forskellige satser alt efter om man er under eller over 30, forsørger eller ej, enlig eller ej, uddannelsesparat eller ej, og så videre. Ydelserne bør være mere ens og samtidig sikre, "at alle med arbejdsevne har incitament til at arbejde eller uddanne sig", fremgår det af rapporten. En arbejdsgruppe, hvor repræsentanter fra kommunerne deltager, bør se på, hvordan man kan lave et nyt system.
Kommunerne vil bestemme mere selv
Fremover vil kommunerne få færre udgifter til arbejdsløse refunderet fra staten. Kommunerne bør derfor også have mere frihed til selv at tilrettelægge indsatsen for arbejdsløse borgere, mener KL.
"Et nyt moderne ydelsessystem skal have et skarpt fokus på at forebygge langvarig
offentlig forsørgelse. Målrettede økonomiske incitamenter for borgerne skal gå hånd i hånd med frihed til kommunerne til at målrette indsatsen mod de ydelsesmodtagere,
som har størst behov for hjælp," står der blandt andet.
Arbejdspladser skal tage mere socialt ansvar
Arbejdsgiverne skal også løfte deres del af ansvaret. Regeringen bør derfor finde en model for, at både private virksomheder og offentlige arbejdspladser "forpligtes på at tage et socialt ansvar, der giver plads til flere, som ikke kan leve 100 pct. op til kravene på arbejdsmarkedet".
Det skal blandt andet ske ved hjælp af socialøkonomiske virksomheder og plads til flere i støttet beskæftigelse (for eksempel fleksjob, løntilskud, skånejob, virksomhedspraktik og seniorjob), men ordningerne skal også evalueres, da målet er, at folk kommer i ordinær beskæftigelse, anbefaler KL.
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse
Eftersom der kommer til at mangle faglært arbejdskraft, skal flere unge vælge en teknisk erhvervsuddannelse. KL anbefaler blandt andet, at de tekniske skoler spredes mere geografisk, da unges valg af ungdomsuddannelse blandt andet afhænger af, hvilken type uddannelse, der er i nærheden.
Erhvervsskolerne skal også være bedre til at skaffe praktikpladser til eleverne, og 10. klasserne skal i højere grad målrettes mod erhvervsuddannelserne, foreslår KL.
Ledige skal hurtigere opkvalificeres
Det skal undersøges, hvordan ledige hurtigt og fleksibelt kan blive opkvalificeret, så de matcher arbejdsgivernes behov, og hvem der skal løfte opgaven. Samtidig anbefaler KL, at alle ledige får adgang til samme muligheder for jobrettet opkvalificering som dagpengemodtagere.
Førtidspensionister skal genvurderes
Borgere, som fik en førtidspension før 2003, og som er under 50 år i dag, skal have undersøgt arbejdsevnen igen, foreslår KL.
Udlændinge skal nemmere kunne få job i Danmark
Arbejdsgiverne skal have nemmere ved at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Bedre transport skal lokke arbejdskraft til små byer
Det skal være nemmere og mere attraktivt at flytte derhen, hvor jobbene er, eller pendle. Eftersom der er lavere ledighed uden for hovedstadsområdet og de større byer, bør både vejnettet og de kollektive transportmuligheder udbygges i landdistrikterne og de små byer, foreslår KL.
Nyuddannede skal være mere villige til at flytte
Nyuddannede ledige skal i højere grad være villige til at flytte eller pendle langt efter jobbet. Især blandt nyuddannede akademikere er der en høj ledighed i de store byer, derfor skal de i højere grad være villige til at søge job i en anden del af landet og mere bredt på brancher. Til gengæld er det ikke hensigtsmæssigt, at højtuddannede bliver hængende i et job, de er overkvalificeret til. "Det er vigtigt, at alle bidrager på det niveau, de er uddannet til. Også selvom jobbet ligger uden for de større byer," mener KL.
Støtteordning skal få flere højtuddannede til at flytte på landet
Små og mellemstore virksomheder overvejer ofte ikke at ansætte akademikere, selvom de kan medvirke til at skabe vækst og innovation. KL støtter derfor ordninger, der kan få flere højtuddannede i arbejde i små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne - for eksempel ved at give støtte til lønnen i en periode.
Flere flygtninge skal i job
Flygtninge skal hurtigere i job - blandt andet ved at der tidligt skabes et tæt samarbejde mellem virksomheder og kommuner om en "målrettet virksomhedsrettet indsats," foreslår KL.
Virksomhederne skal stille praktikforløb, løntilskudsjob og ordinær ansættelse til rådighed, og flygtninge skal kunne begynde i praktik sideløbende med, at de lærer dansk. Det skal også overvejes, om de former for støttet beskæftigelse, der findes i dag, er nok til at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, mener KL.
Flygtninges kompetencer skal bruges bedre
Mange flygtninge har kompetencer, som slet ikke udnyttes godt nok i dag, mener KL. Derfor skal flygtninges kvalifikationer, uddannelse og erhvervserfaring afdækkes langt tidligere end i dag, og flygtningene skal fordeles mellem kommunerne ud fra et match mellem deres kompetencer og den lokale efterspørgsel efter arbejdskraft, når det er muligt, lyder anbefalingen fra KL.
Uddannelser skal optage studerende efter arbejdsmarkedets behov
Taxametersystemet på uddannelserne skal ændres, så det passer bedre med arbejdsmarkedets behov. Der skal optages færre studerende på de uddannelser, som har høj dimittendledighed og omvendt. Det skal også undersøges, om mulighederne for at omskole højtuddannede ledige efter arbejdspladsernes behov er gode nok.