Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic er ikke populær i Østrig, efter at han traf østrigernes nøglespiller David Alaba i ansigtet med en albue i mandagens EM-kvalifikationskamp i Wien.
Østrigerne mener, at den svenske anfører burde have været vist ud efter episoden, der fandt sted midtvejs i første halvleg og udløste ophedede diskussioner på banen.
- For mig var det et rødt kort. Dommeren var bange for Zlatan, siger den østrigske forsvarsspiller Alexander Dragovic til Expressen.
Men hovedpersonen selv har svært ved at forstå postyret efter kampen, der endte 1-1.
- Han gik ind i mig to gange, og tredje gange forsøgte jeg at skærme for bolden. Han er 1,50 eller 1,60 meter høj. Selvfølgelig ramte han min albue, men jeg tror, dommeren havde kontrol over situationen.
- Men jeg burde have karantæne i 40 kampe, lyder det fra en sarkastisk Zlatan Ibrahimovic i Expressen.
Zlatan Ibrahimovic spillede i øvrigt sin landskamp nummer 100 i den østrigske hovedstad. Dermed blev han den 10. svensker, der rundede det skarpe hjørne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.