Caroline Wozniackis kærlighedsliv har det ikke nemt i øjeblikket. Hun tordner nemlig rundt fra kamp til kamp.
- Når man rejser så meget og er over det hele, så gør det det helt sikkert sværere med et fast forhold og sådan. Men hvis det er meant to be, så skal det nok gå, siger hun ifølge Ekstra Bladet til magasinet Elle.
Men hun går ikke og er utålmodig og leder efter et forhold for livet.
- Jeg er ung, og familie og børn har jeg masser af tid til. Så det er ikke sådan, at jeg tænker: 'Åh nej'. Jeg er i en periode af mit liv, hvor min karriere betyder rigtig meget, og jeg vil give den en skalle. Nu har jeg chancen for at gøre det, som jeg er god til, og det vil jeg gøre 100 procent. Og når det kommer til et forhold: Hvis han forstår dét, at jeg rejser og træner, så kan man godt få det til at fungere, siger Caroline Wozniacki.
Og måske forstår basketball-stjernen David Lee, hvad det er for et liv den danske tennis-darling lever.
For nylig afslørede Caroline Wozniackis bror, Patrick Wozniacki, at hun danner par med den over to meter høje amerikaner.
Ifølge Patrick Wozniacki indledte de deres forhold tilbage i januar 2016, men det var først i efteråret, Patrick Wozniacki mødte den 33-årige David Lee, der spiller for klubben San Antonio Spurs.
Her er David Lee (tv) fanget i en kamp i 2015, hvor han spillede for Boston Celtics. Foto: Mark L. Baer/Scanpix/arkiv