14. juli 2003 kunne Valerie Plame åbne avisen The Washington Post og læse sit navn i en klumme. Det ville ikke have vakt stor opsigt, hvis ikke det havde været for det faktum, at Valerie Plame var undercover-agent for CIA. Hendes identitet var tophemmelig, men nu kunne hele verden læse den. ’Plamegate’, som sagen senerehen blev døbt, var begyndt.

I går startede retssagen mod vicepræsident Dick Cheneys tidligere stabschef Lewis ’Scooter’ Libby. For at bruge en amerikansk politisk kliche, så er han ikke anklaget for selve forbrydelsen, men for at dække over den.

For siden Valerie Plames navn blev lækket, har de mange aktører i sagen sloges om, hvem der egentlig lækkede hendes navn til Robert D. Novak og et antal andre journalister. Nogle mener, at lækagen stammer helt fra vicepræsidenten selv.

Fronterne trukket op

For at forstå, hvorfor Valerie Plames navn kan ryste Det Hvide Hus, skal man spole tiden lidt tilbage. Et par dage før hendes dæknavn blev afsløret, havde hendes mand, Joseph Wilson, offentliggjort en stærkt Bush-kritisk artikel i New York Times.

Wilson blev i 2002 sendt til Niger for at undersøge påstandene om, at Saddam Hussein havde forsøgt at købe uran i det afrikanske land. Hans undersøgelser viste, at der intet var på rygterne. Alligevel brugte George W. Bush argumentet med Saddam Husseins Afrika-forbindelse som en del af grundlaget for at gå i krig i Irak. Da Wilson kritiserede Bush for det i New York Times, kom hævnen angiveligt med sammen med lækningen af konens CIA-identitet.

Men så bliver det kompliceret. For hvem har vidst hvad hvornår? Og hvem lækkede Valerie Plames navn? Persongalleriet er stort og involverer både topembedsmænd, politikere og stjernejournalister.

For at undersøge hvad der var sket, blev en uafhængig undersøgelseskommission oprettet i foråret 2004 ledet af Patrick J. Fitzgerald.

Mens efterforskningen stod på, gik rygterne i Washington, og frontlinjerne blev trukket op, mens medier og internetbloggere promoverede hver deres side af sagen. Et billede tonede frem af, hvordan Det Hvide Hus frit valgte og vragede mellem efterretninger, og hvordan stjernejournalister hoppede med på vognen og skrev forsidehistorier helt efter regeringens ønske og med den som eneste kilde.

Rygterne kørte, og derfor var der bred skuffelse i Wilson/Plame lejren, da Fitzgerald efter 18 måneders efterforskning kun sigtede Dick Cheneys stabschef Lewis ’Scooter’ Libby i sagen. Libby valgte at gå af samme dag.

Dick Cheney er blevet indkaldt som vidne i sagen, og begge fronter venter nu spændt på, hvad retssagen bringer frem af snavs.

Alle sider forventer, at der ligger rigeligt gemt.