For mig var det rigtigt fedt at se Senegal slå Polen og komme godt fra start ved VM. De viste sig overlegne mod Polen og kan søndag spille sig videre med en sejr over Japan. Ingen af de afrikanske lande havde fået point ved denne slutrunde, før Kalidou Koulibaly og Salif Sané pakkede Robert Lewandowski og Arek Milik ind i en grad, så Polen aldrig for alvor kom til at true Aliou Cisses senegalesiske tropper.
Træner Cisse coachede sine spillere virkelig godt igennem kampen. Rygraden på Senegal-mandskabet er stærk. Udover det suveræne midterforsvar, imponerede Senegals centrale midtbane mig også. Sådan en indsats i en premierekamp er på alle måder imponerende. Senegal stod, lidt ligesom Island stod mod Argentina, meget stærkt defensivt.
Senegal er et hold, som spiller med god struktur og er hurtige i omstillingerne. Det var fedt at se, at Senegals base virker til at være på plads, og mod Polen så man, at de simpelthen ikke kunne få afleveringerne frem til Lewandowski. Polen fik ikke et øjebliks ro. De skulle hele tiden forholde sig til senegaleserne. Når de troede, at de kunne bygge stille og roligt op, så blev de pressede med det samme af et fysisk stærkt Senegal-hold.
Noget af dét, som glæder mig ved Senegals gode start, er desuden, måden de gjorde det på.
Jeg synes, at vi fik gjort op med nogle af de stereotyper, der er omkring afrikansk fodbold. At spillerne er atletiske, men at organisationen ikke er på plads, og at det altid er en omgang uorganiseret rod.
Senegals sportsminister, Matar Ba, har meldt ud, at målsætningen er en semifinale – det gjorde han allerede før slutrunden gik i gang. En semifinale er måske lige højt nok meldt op, men det er bestemt ikke urealistisk, at Senegal går videre fra en pulje, som ellers er meget åben, og hvor Polen og Colombia på forhånd var udpeget som favoritter til at komme videre.
Sadio Mané er umiddelbart den største stjerne på Senegals mandskab, men det var fedt at se mod Polen, at det ikke var ham, der skulle bære sit hold på sine skuldre. De er absolut ikke afhængige af Mané, som nogle af de andre nationer er af deres stjerner. Se bare Argentina og Lionel Messi.
Jeg synes, at det var så fedt at se, at hele holdet spillede med så stor koncentration. Det er også en fordom, der findes om afrikanske landes landshold, at de er ukoncentrerede. Men Senegal stod skulder ved skulder igennem hele kampen, og på mange måder synes jeg, at de fik gjort op med de stereotyper, der findes om afrikansk fodbold.
Nu gælder det Japan, og slår de dem, skal Senegal formentlig op mod Belgien eller England i ottendedelsfinalen. Sejren over Polen var ikke bare den første afrikanske sejr ved dette VM – men de første afrikanske point overhovedet. Og dem kan Senegal sagtens få mange flere af. De kan komme til at volde mange af de andre nationer problemer.