Den 33-årige "Vild med Dans"-stjerne Morten Kjeldgaard er ikke længere single.
Det bekræfter han overfor Billed-Bladet.
Morten Kjeldgaard er meget fåmælt om det nye forhold, men fortæller dog to ting til ugebladet:
- Han hedder Frederik, og jeg er meget forelsket.
Morten Kjeldgaard har tidligere været i et forhold med den norske danser Vegard Kristiansen. De var sammen i tre år, men forholdet gik i stykker i april 2016 - få måneder efter Morten Kjeldgaards far døde.
Ifølge Billed-Bladet har Morten Kjeldgaard siden bruddet med Vegard Kristiansen været single.
En vinder
Morten Kjeldgaard debuterede i "Vild med Dans" i 2009, hvor han dansede sammen med Line Baun Danielsen.
Han vendte tilbage til programmet i 2014 og har danset med skuespilleren Ditte Ylva Olsen, skuespilleren Stephania Potalivo, bokseren Sarah Mahfoud, skuespilleren Iben Hjejle og senest med milliardær-arvingen og freestyle skiløberen Laila Friis-Salling.
Morten Kjeldgaard har opnået fine resultater i "Vild med dans". Han vandt således i 2016 sæson 13 af sammen med Sarah Mahfoud.
Det er også blevet til to andenpladser: I 2015 med Stephania Potalivo og i 2017 med Iben Hjejle.