Det skal kunne betale sig at arbejde.
Det budskab har Venstre-regeringen gentaget gang på gang. I en kronik i Politiken fredag gør beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) det igen.
Han henviser samtidig til en ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet, der ifølge ministeren, viser, at økonomiske incitamenter virker.
Analysen omhandler virkningerne af kontanthjælpsreformen fra 2014, hvor Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister. Reformen betød, at kontanthjælpen blev afskaffet for unge mellem 25 og 29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp svarende til SU-satsen.
Det medførte ifølge analysen at unge i højere grad kom i beskæftigelse og uddannelse som følge af reformen, skriver Jørn Neergaard Larsen.
Ifølge ministeren er der "flere studier," der viser gavnlige effekter af økonomiske incitamenter, når det handler om kontanthjælpsmodtageres mulighed for at komme i job.
"Det vidner om, at det er rigtigt at indføre integrationsydelsen og det kontanthjælpsloft, som netop er blevet vedtaget i Folketinget. Det er rigtigt, og det er sund fornuft, at man har flere penge til rådighed, når man er i arbejde," skriver han.
Beskæftigelsesministeren understreger samtidig, at regeringen med kontanthjælpsloftet har været meget opmærksom på at skabe den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden.
Han erkender, at kontanthjælpsmodtagere vil opleve en reduktion i deres ydelse, som vil kunne mærkes, og som vil medføre prioriteringer for at få økonomien til at hænge sammen. Men det kan godt lade sig gøre, mener han.
Jørn Neergaard Larsen afviser dermed i kronikken en række kritikpunkter fra oppositionen i forhold til konsekvenserne af økonomiske incitamenter. Det passer ikke, at regeringen med kontanthjælpsloftet tvinger syge mennesker ud på arbejdsmarkedet, skaber fattigdom og sætter børnefamilier på gaden, lyder budskabet:
"Regeringen ønsker, at mennesker skal have de bedste muligheder for at træde ud af passiv, offentlig forsørgelse og over i et liv med arbejde. Et liv, hvor de får del i de gevinster og glæder, der er ved at være en del af det arbejdende fællesskab, og hvor de også får en økonomisk gevinst, når de får et arbejde," skriver ministeren i kronikken.
Det er ikke kun borgerne for hvem økonomiske incitamenter vil have en positiv effekt, skriver Jørn Neergaard Larsen. Kommunernes incitamenter til at hjælpe de ledige i job er også afgørende.
Ministeren henviser til den såkaldte refusionsreform fra 2015. Den betyder, at hvis kommunen ikke får de ledige i job og de ender på langvarig offentlig forsørgelse, så nedtrappes kommunernes kompensation fra staten på ydelser løbende fra 80 til 20 pct. Det skal medvirke til, at kommunerne fokuserer indsatsen over for de ledige, skriver Jørn Neergård Larsen.
Læs hele beskæftigelsesministerens kronik i Politiken her.