Når flygtninge kommer til Danmark, skal de i arbejde. Jo før, jo bedre. Det udsagn kan alle enes om i valgkampens stadigt mere ophedede debat om flygtningestrømmen - og de konsekvenser den har for vores samfund.
Men den opfordring er inderligt overflødig. For de flygtninge, der kommer hertil fra primært Syrien, er topmotiverede for at komme i arbejde og bidrage til det danske samfund, skriver Ugebrevet A4.
Det konkluderer Conni Gripping, konsulent og partner i LG Insight, som i seks forskellige kommuner har gennemført i alt 46 kvalitative interviews med nyligt ankomne asylansøgere via tolk.
- Syrerne, som udgør hovedparten af de nuværende asylansøgere og langt hovedparten af de interviewede, sprudler af kompetencer og motivation for at komme i gang med at arbejde. De udsender i det hele taget så mange signaler, der går imod den gængse opfattelse af flygtninge, at det simpelthen må frem, siger hun til Ugebrevet A4.
Hurtigt i gang
81 procent gav uopfordret udtryk for, at de gerne hurtigt vil have et arbejde i Danmark. Interviewpersonerne lægger ifølge rapporten vægt på, at de er kommet til Danmark for at finde frihed, leve i tryghed og skabe sig et almindeligt liv, hvor de kan bidrage til samfundet gennem arbejde.
- I forhold til, hvad jeg har mødt tidligere blandt flygtninge, var de vildt ivrige og meget klare i den holdningen: ’Vi forsørger os selv, det er vi vant til. Og I skal ikke tro, at vi kommer for at tage jeres ting’, siger hun.
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er chefkonsulent Berit Toft Fihl imidlertid ikke overbevist om, at de syriske flygtninge udgør en kæmpe arbejdskraft, der er lige til at plukke. Der er dårlige erfaringer med de syrere, som tidligere er kommet til Danmark, påpeger hun.
- Sporene skræmmer Der er ikke mange integrationssucceser blandt flygtninge. Heller ikke med syrere, siger Berit Toft Fihl til Ugebrevet A4.
Hun henviser til en opgørelse, som DA foretog tidligere i år. Den viste, at blandt syriske flygtninge, der er indvandret de senere år, er det kun cirka 13 procent, der er i job efter fire år i Danmark. Det er lidt færre end blandt flygtninge fra Iran og Irak, der er indvandret i samme periode.
Berit Toft Fihl henviser samtidig til en gennemgang af kompetencerne hos syriske flygtninge foretaget af KORA, der viser, at flygtninge fra Syrien sandsynligvis ikke er bedre uddannet end andre flygtningegrupper.
Gælder ikke alle
Udlændingestyrelsen samler etniske grupper i bestemt kommuner, og Gribskov er en af de kommuner, som modtager syriske flygtninge – 10-12 om måneden.
Her bekræfter job- og uddannelseskonsulent Jakob Hein, at det som helhed er en topmotiveret og velkvalificeret gruppe. Men det gælder ikke alle, og med de udfordringer, der er i form af blandt andet afklaring af kompetencer, opkvalificering og for nogles vedkommende traumer, er det urealistisk at forvente, at det store flertal kommer i arbejde eller uddannelse med et snuptag, mener han.
- Vi har en målsætning om at få 25-30 procent, det vil sige en fjerdedel, i arbejde eller uddannelse om året, siger Jakob Hein til Ugebrevet A4.