Det Radikale Venstre er ikke indstillet på at ændre i dagpengereglerne, fastslår partiets formand Margrethe Vestager.
Det gør ganske vist ondt på nogle, men regeringens initiativer på andre områder - blandt andet jobskabelse og uddannelse - er baseret på reformen, argumenterer hun.
På spørgsmålet om, hvorvidt hun er indstillet på at ændre reglerne, som de er i dag, svarer hun:
- Det synes jeg ikke. Og det er jo også det, der er regeringens platform, siger De Radikales formand, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager på spørgsmål om, der skal indføres tiltag, som afbøder virkningen af den kommende dagpengereform.
/ritzau/