Der er forbrydelser, man får lyst til at beskrive så roligt som muligt.

Tage en dyb indånding, knibe øjnene sammen og dreje hovedet lidt væk fra skærmen:

Mellem 1943 og 1944 sparker nazilægen Josef Mengele gravide fanger i maven i kz-lejren Auschwitz for at få dem til at abortere, så han kan bruge fostrene til forskning. Han har store støvler på, og andre gravide bliver tvunget til at se på. Han udfører knoglemarvstransplantationer på mænd uden bedøvelse. Han smitter lejrens børn med en sygdom, der opløser deres ansigt, hvis han da ikke drypper adrenalin i øjnene på dem for at se, om han kan ændre farven på iris. Det lykkes ham aldrig, men væsken formår at få børnenes øjne til at svulme så meget op, at de dør.

Josef Mengele gør det hele for at sikre, at verden bliver et bedre sted at leve.

Var et almindeligt menneske

Den danske kz-arkæolog Anders Otte Stensager er i sin nye bog om den berygtede nazilæge Josef Mengele ude i et andet ærinde end den traditionelle historie om lægens grusomme forbrydelser i kz-lejren Auschwitz og hans mirakuløse flugt efter krigen til Argentina. Han vil fortælle historien om, at Josef Mengele var et helt almindeligt menneske, som i virkeligheden bare ville redde verden med sin forskning.

- Han er ofte blevet portrætteret som dødens engel, man han var i virkeligheden højt begavet og uden nogen traumatisk barndom. Han var blot et produkt af sin tid, hvor den slags eksperimenter var fuldt ud lovlige, siger Anders Otte Stensager.

Anders Otte Stensager medgiver dog, at sådan et budskab kan være svært at forstå, når man lader øjnene glide ned over Mengeles generalieblad.

Slog stykker af skinnebenet

Spørg for eksempel den tidligere fange Moshe Ofer, som ankom til Auschwitz i sommeren 1944. Han havde sin tvillingebror Tibi med, og det gjorde drengene til to yndede patienter for Josef Mengele, som kunne teste, om tvillinger reagerede ens på den samme behandling. Tibi blev blandt andet lammet i rygsøjlen efter en eksperimenterende operation, og siden mistede han begge testikler. Efter den fjerde operation så Moshe ikke sin bror igen.

- Jeg kan ikke forklare, hvordan jeg havde det. Det er umuligt at udtrykke. De havde taget min far, min mor, mine to ældre brødre og nu min tvillingbror, skriver Moshe i sine erindringer, der er gengivet i Anders Otte Stensagers bog.

Eller hør ungareren Jeno Friëd, der mirakuløst overlevede behandlingen:

- Med en mejsel eller et lignende værktøj slog de stykker af mit skinneben og trak til sidst et rør igennem knoglen, skriver Jeno Friëd og bemærker nøgternt, at indgrebet blev foretaget uden bedøvelse.

I videnskabens tegn

Bestialsk var det. Men de mennesker, der gik igennem pinslerne, gjorde det altså for videnskabens skyld, hvis man betragter eksperimenterne med Josef Mengeles øjne. For hvad enten det drejede sig om at sulte spædbørn til døde eller at smitte tvillinger med tyfus for at se, hvem der overlevede længst, udførte nazilægen sine handlinger med en uhyggelig omhyggelighed. Der var ikke noget psykopatisk had eller hævn. Han ville bare lave eksperimenter, som kunne gavne hans lægefaglige karriere, forklarer Anders Otte Stensager.

»Han var lidt ligesom en grådig studerende. Han sørgede for at dokumentere alt, og han sendte ofte kropsdele til Berlin, så de kunne indgå i videre forskning. Det er selvfølgelig dybt makabert og forkasteligt, men det var lovligt dengang,« siger Anders Otte Stensager og slår dog fast, at Josef Mengele ikke fik noget ud af sine anstrengelser.

»Intet af det, han har lavet, er blevet brugt til noget senere. Det er videnskabeligt værdiløst,« siger han.

Hold ud lidt længere

Det eneste, der adskiller Josef Mengele fra de mange nazilæger, som eksperimenterede med jøder i andre kz-lejre, var længden af hans ophold.

- Mengele holdt ud i halvandet år. Det var ret usædvanligt, nogle gange bukkede lægerne under allerede efter et par uger, fordi det arbejde, som man krævede af dem, var for voldsomt, siger Anders Otte Stensager.

Måske var der ganske rigtigt noget ekstra energi i Josef Mengele.

Efter krigen gemte han sig på en gård i flere år, hvorefter det lykkedes ham at flygte til Argentina. Her holdt han sig skjult for den vestlige verden, indtil han druknede i Brasilien i 1979 under en svømmetur.

Forinden havde han fortalt sin eneste søn, Rolf, at han ikke fortrød sine gerninger under krigen. Josef Mengele sluttede samtalen med sønnen med disse ti ord:

- Jeg har ikke gjort nogen ondt i hele mit liv.

Anders Otte Stensager: Nazilægen Josef Mengele – Liv og Forbrydelse , forlaget Documentas, 299 kroner, er udkommet.