Politiet kunne have forhindret hackere i at få fat i cpr-numre i Kørekortregistret, hvis Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde reageret prompte, da svensk politi i juni 2012 kontaktede Rigspolitiet i CSC-hackersagen om et hackerangreb mod Danmark og CSC.
Det mener Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
- Det er en skandale, at PET og Rigspolitiet har sovet i timen i den største hackersag nogensinde i Danmark, siger Karsten Lauritzen.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) indrømmer i et svar til Folketingets Retsudvalg, at udvalget fik mangelfulde oplysninger fra Rigspolitiet og PET. Hun skal fredag orientere retsudvalget om hackersagen ved et lukket samråd.
Karsten Lauritzen kræver det politiske ansvar placeret.
- Det er så alvorligt, at man er nødt til at placere et politisk ansvar. Politisk holder vi justitsministeren ansvarlig. Så er det hendes hovedpine, hvor hun sender aben videre i systemet, siger Karsten Lauritzen.
Inden svaret blev offentligt, beklagede politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet sagen. Svaret, som Ritzau er i besiddelse af, viser, at PET også er brødebetynget.
- Rigspolitiets og Politiets Efterretningstjenestes bidrag til besvarelsen af tidligere folketingsspørgsmål om sagen har således ikke været fuldt ud dækkende. Rigspolitiets og Politiets Efterretningstjeneste skal beklage dette, hedder det i svaret.
Omdrejningspunktet i sagen er, hvornår svensk politi oplyste dansk politi om, at Danmark og CSC kunne være offer for et hackerangreb. I juni 2012 ringede svensk politi til Rigspolitiet, og i efteråret fik Rigspolitiet og PET e-mails fra svenskerne om sagen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.