Venstre-toppen lagde i går afstand til De Konservatives ønske om at lette topskatten.
Men faktisk vil hele 70 procent af Venstres folketingskandidater også have skattelettelser for de rigeste i landet.
Det skriver Berlingske, som har gransket kandidatlisten på Altinget.dk.
Det er blandt andet fremtrædende venstrefolk som Ellen Thrane Nørby, Eva Kjer Hansen og Karen Ellemann, der vil have lettet topskatten, viser listen.
Direkte adspurgt tilføjer flere dog, at de først vil lette skatten, når der er råd til det.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviste i går, at der bliver råd til skattelettelser i den kommende valgperiode.
"Desværre", tilføjede han dog.
Kilde: Berlingske